Bog

Nedtælling

Af (
2000
)

Anmeldelse

Nedtælling af Liza Marklund

08 mar.00

"Når min mor kommer hjem, så er min far lige gået - når min far kommer hjem, så sover min mor". Sådan lød et omkvæd fra en kendt børnesang og kunne passende være overskriften for Annika Bengtzons privatliv. Hun er hovedpersonen i den svenske forfatter Liza Marklunds kriminalroman, som altså er meget mere og andet end en traditionel krimi.

Annika arbejder på et dagblad i Stockholm, en typisk mandsdomineret arbejdsplads. Hun er kriminalreporter og leder i afdelingen og det kalder unægteligt på knubs og hårde ord fra kolleger og ansatte. Hun involveres i en grim sag om terrorvirksomhed på det nybyggede olympiske stadion i Stockholm, hvor flere mennesker bliver myrdet. Først og fremmest mener Annika, at hun er mor og hustru, men et er praksis, noget andet teori for rent faktisk er det ikke megen tid hun bruger sammen med mand og 2 børn i den lille uge op til jul, som bogens handling løber over.

Da manden også er karrieremenneske giver det problemer og megen dårlig samvittighed, for hvem skal hente ungerne og hvem skal sørge for at hygge og jule, når alle kræfter og næsten mere til bruges på arbejdet.

Det kunne måske lyde som en socialrealistisk kvinderoman fra 70'erne, men bogen er først og fremmest et fantastisk godt bud på en moderne og meget spændende kriminalroman.

Afslutningen især, når efter min mening "Rendellske" højder. Og så er det så herligt befriende at vores "heltinde" er en næsten helt almindelig kvinde og ikke et supermenneske, der fx begynder dagen kl. 05.00 med at løbe en tur på 10 km.

Fremad, 2000 - 324 sider

Andreas Kommode - 8. marts 2000

Bogdetaljer

Secondary title
Krimiserien med Annika Bengtzon ; 4
Forlag
Fremad
Oversætter
Ina Nielsen
Faustnummer
22765094
ISBN
9788755722330
Antal sider
324

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer