Bog

NAIV. SUPER.

Af (
1999
)

Anmeldelse

NAIV. SUPER. af Erlend Loe

NAIV. SUPER er nordmanden Erlend Loes første roman på dansk, men som der står på bagflappen: "han har allerede opnået kultagtig status" i Norge med sine bøger.

Bogens ydre handling er egentlig svær at referere. Den starter på den mandlige fortællers 25 års fødselsdag, som han holder sammen med sine forældre og storebror. Efter et spil kroket, som han ydmygende taber, forandres hans liv med ét: "Alt virkede så meningsløst. Lige pludselig. Mit eget liv, andres liv, dyr og planters liv, hele verden. Det hang ikke sammen mere".

Han dropper studierne og afvikler i det hele taget sit gamle liv for at "hellige" sig sin søgen efter meningen med livet.Han begynder at opstille lange lister over alle de ting han har - versus de ting han ikke har, hvad der glæder og bekymrer ham, hvad han oplever og meget andet. Lister som på en eller anden måde skal skabe overblik i hans uoverskuelige liv. Og de lister er altså ret morsomme at studere!!!

Et andet forsøg på at skabe mening i livet er købet af et hammerbræt:"..jeg husker hammerbrættet som et yderst tilfredsstillende stykke legetøj. Når alle pløkkene er banket i niveau med brættet, opstår der en følelse af sammenhæng. Ting passer sammen. De har en mening".

Mens broderen er ude at rejse, bor han i dennes lejlighed, og her falder han over en engelsk bog om tiden, tidens relativitet, universet, kaos og kosmos - altså de helt store eksistentielle, filosofiske spørgsmål. Fortællerens reflektioner over disse dybt alvorlige sager er formidlet med en underfundig, lakonisk humor. Og en rejse til USA for at besøge broderen, ja den kan ikke
refereres.

Det, der karakteriserer bogen, er en bevidst spillen på det naive/naivistiske. Den er en skæg hybrid af Benny Andersen, Nick Hornby, Richard Bach og Magnus Mills!!

Læs Naiv.Super. Den er naiv og super.

Klim, 1999. 185 sider

BogWeb - 1. januar 2000

Originally published by Lisbeth Larsen, Litteratursiden.

Bogdetaljer

Forlag
Klim
Oversætter
Inger Kristensen
Faustnummer
22652672
ISBN
9788777248115
Antal sider
185

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer