Bog

Mord i vente

Af (
1977
)

Anmeldelse

Mord i vente af Ruth Rendell

01 maj.06

Hvilken baggrund og personlighed skal der til for at skabe en psykopat?  Ruth Rendell prøver at give svaret i bogen ”Mord i vente”, hvor vi møder den underkuede og patetiske Johnson.

Arthur Johnson lever et stille liv i London. Han er en sirlig og hæmmet mand, der aldrig har kunnet opbygge relationer til andre mennesker, specielt kan han ikke tale med kvinder.

Arthur har alt under kontrol, indtil han en dag får en ny nabo: Anthony Johnson flytter ind i huset.

Anthony er en ung mand, der er ved at skrive en afhandling om psykopater, og han er til Arthurs store fortrydelse hjemme det meste af tiden.

Anthony gør sig populær i området ved at arrangere et Guy Fawkes bål. Det eneste han mangler for at gøre bålet perfekt er en dukke, han kan klæde ud som Guy Fawkes.

Heldigvis står der en gammel mannequin-dukke nede i kælderen under huset, som kan bruges til formålet.

Uden at vide det bliver Anthonys bål og specielt dukken årsag til, at den berygtede Kenbourne- morder begynder at myrde …

Ruth Rendell har skrevet en psykologisk spændingsroman, der i hendes vanlige stil kryber ind under huden på sin læser og viser de mørke sider af den menneskelige natur. Bogen giver et realistisk portræt af en hæmmet og sygeligt pertentlig psykopat, der er klar til at gøre alt for at få sine lyster styret. 

Rendell fokuserer ikke på krimiplottet i sin bog, men på den udløsende begivenhed, der fører til mordet.

Rendell har et langt forfatterskab bag sig, der deler sig i to hovedlinjer: politi-romanen og den psykologiske spændingsroman. Begge genrer mestrer hun til perfektion.

Oversat fra engelsk af Poul Ib Liebe efter 'A demon in my view'. Forum, 1976. 184 sider

Ruth Rendell skriver også under pseudonymet Barbara Vine.

Se også denne RuthRendell/Barbara Vine website


Bogdetaljer

Secondary title
Forum krimi
Forlag
Forum
Oversætter
Poul Ib Liebe
Faustnummer
05132673
ISBN
9788755305205
Antal sider
183

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer