Bog

Mord i San Francisco

Af (
1990
)

Anmeldelse

Dan Turèll: Mord i San Francisco

26 dec.12

I Dan Turèlls »Mord«-series tolvte og sidste bind bliver vor mand fra Vesterbro gift med Gitte Bristol og tager til San Francisco, hvor mordene forfølger ham sammen med politiinspektør Ehlers, den værdige stoiker.

Og da det hele er forbi, har den navnløse journalist omsider fået nok af de ti år på Bladet med tusind enslydende historier.

Fortællerens endeløse strøm af journalistiske historier skabt efter samme skabelon betegner han »så formålsløst bortflagrende som hans cigaretrøg«.

San Francisco var ikke overraskende Dan Turèlls erklærede yndlingsby, og forfatteren viser os alle de skumle steder med stemning og silhuetter af småfolk på barer og i caféer.

Antihelten, den navnløse journalist, er på bryllupsrejse med den tjekkede kvinde Gitte Bristol. Undervejs kommer de i snak med en yngre kemiingeniør, der natten efter ankomsten til byen findes myrdet. De nygifte er de sidste, der har set kemiingeniøren i live, og kommer derfor i søgelyset, men det handler om noget helt andet: Narko og danske bagmænd over there.

Der er godt med spænding i bogen, men for mit vedkommende var det også fint nok, at den blev den sidste i serien. Leg var god men også ved at være (for) velkendt.

På bogens sidste side får vi også den endegyldige sidste replik fra den navnløse journalist:

»Udenfor lå byen med sine gader og huse med bizarre brandtrapper, med sine narkomaner og hjemløse, med sine fristelser og fortabelser, sine barer og sin blues, med sin evige trafiklyd mod Himlen og Golden Gate som en skinnende slange af lys i det fjerne.

Jeg tog igen Gitte om livet og fik hende med ud.Luften var frisk og ren, bygningerne igen uvirkelige. Det var en drømmeby af sten og glas. Det var Bagdad-ved-Bugten, som man kaldte den. Det var San Francisco, Californien.

Et nyt menneske kunne ligeså godt begynde dér«.

Her bliver sat punktum for en god krimiserie på 12 små bind. Nogle gange på vej gennem serien kan man godt spørge sig selv, om Dan Turèll virkelig var på hjemmebane i genren, men bøgernes mange fans taler deres eget sprog. Turèll fik sat krimigenren på det litterære kort i Danmark.

Dan Turèll modtag i 1991 Det Danske Kriminalakademis Diplom for hele krimi-serien.

 

Dan Turèll: Mord i San Francisco, 188 sider (Borgen).

 

 

Bogdetaljer

Forlag
Borgen
Faustnummer
07107889
ISBN
9788741859118
Antal sider
188

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer