Bog

Miss Penhows blødende hjerte

Af (
2009
)

Anmeldelse

Miss Penhows blødende hjerte af Andrew Taylor

03 aug.09

Kvinders liv og hjerter i fare på Bleeding Heart Square.

På Bleeding Heart Square flytter Lady Lydia Langstone ind hos sin fordrukne far. Vi er i 1930’ernes London. Lydia har forladt sin voldelige mand, fast besluttet på at skabe sin egen tilværelse og har dermed sagt farvel til overklassens privilegier. Nu læser hun Virginia Woolf: Eget værelse!
Uden at ane konsekvenserne er hun flyttet ind i et hus hvor en anden kvinde, ejeren af huset, forsvandt for 4 år siden.  Mystikken omkring denne Miss Penhows forsvinden lurer konstant som en uopklaret forbrydelse.

Som en outsider, netop hjemvendt fra Indien, bliver en anden af husets beboere inddraget i mystikken, en ung mand, Rory. Han er hyret af Miss Penhows niece til at finde ud af hvad der er blevet af hende, men langsomt fanges hans interesse både for hvad der skete med Miss Penhow, men sandelig også hvad der vil ske for Lydia.

Persongalleriet er broget: fra snuskede kontorister til overklassekvinder og alle med en relation til Bleeding Heart Square.

Andrew Taylor har valgt London hvor et crime of passion er blevet begået.
Han giver et intenst billede af livet i 1930’ernes storby, hvor tingene ikke helt er som de ser ud til: Charles Dickens-ånden har været henover Bleeding Heart Square. Taylor er en fremragende story-teller. Han kan den ædle metier at fastholde læseren med sit plot og sin pen hvorved han giver en medrivende skildring af sædernes forfald og menneskers udnyttelse af hinanden.

Bogdetaljer

Forlag
Klim
Oversætter
Ib Poulsen
Faustnummer
27822754
Graphic
Joyce Grosswiler
ISBN
9788779556461
Antal sider
413

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer