Bog

Medløberen

Af (
1973
)

Analyse

Skou-Hansen, Tage - Medløberen

29 jul.04

Medløberen af Tage Skou-Hansen er tredje bind i serien om provinsadvokaten Holger Mikkelsen. I denne bog beskriver han menneskers afhængighed af hinanden.

Medløberen er den tredje af Tage Skou-Hansens syv romaner, skrevet i årene 1957-2000, om provinsadvokaten Holger Mikkelsen. Den foregår i slutningen af 1960erne, hvor Holger Mikkelsen er midtvejs i livet og alene i firmaet efter kompagnonens død nogle år tidligere. Han er stadig ugift, men bor sammen med kompagnonens datter, den 28-årige lærerstuderende Bente og dennes søn, Bruno, i et praktisk – platonisk familielignende forhold, i hvilket Holger og Bruno bl.a. dyrker deres fælles interesse for fodbold.

Holger Mikkelsen arbejder frivilligt som advokat for byens traditionsrige fodboldklub og har været involveret i en skilsmissesag for en  af klubbens tilrejsende, halvprofessionelle spillere, den tidligere jurastuderende Alan. En aften fortæller Holger historien om denne sag for Bente.

Her berettes om livet i fodboldklubben i alle dets afskygninger både på og uden for banen. Der er medrivende reportager fra klubbens kampe mod arvefjenden ”Kammeraterne”, og læseren indvies i de taktiske og personlige overvejelser og de kombinationer i medspil og modspil, som udfolder sig  såvel under kampene som mellem personerne  uden for banen og i privatsfæren. Beskrivelsen af spillerne, træneren, klubbestyrelsen, konerne og kæresterne og deres indbyrdes forhold er gjort med stor indsigt i det specielle miljø, men samtidigt alment menneskeligt, så man forstår, at bogen handler om mere end fodbold. Alan  var kommet til klubben som halvprofessionel for at afprøve sig selv i valget  mellem fodbold og jura. Han var gift, havde et barn og havde i starten fundet sig godt tilpas i den nye by og klub, men da fodboldlivet havde ført til en krise i ægteskabet, var han rejst tilbage til København, hvor han havde fundet de endelige svar på sine ægteskabelige og karrieremæssige spørgsmål.

Holgers historie er således rammen om Alans historie, som igen indeholder historien om livet i fodboldklubben. Holger Mikkelsen har en bagtanke med at fortælle denne historie for Bente. Han har mange løse ender i forhold til sit liv og de mennesker, han har med at gøre. De kan kun knyttes sammen i et spil, hvor rollerne som boldfører og medløber skifter. Men i en medløbssituation er det ofte uforudsigeligt, hvem der scorer, og denne spænding fastholdes til bogens sidste side.

Forfatteren er den medløber, som gelejder de tre  historier på plads i et kombinationsspil, der fører til scoring. Ved sin beskrivelse af menneskers afhængighed af hinanden er bogen i sig selv et pletskud.

stud.mag. Erik Gravgaard, juni 2004

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

99.4 Skou-Hansen, Tage
Nils Gunder Hansen: Tage Skou-Hansen : et forfatterskabsportræt. - Gyldendal, 2004. - 437 sider
(især s. 224-238: Medløberen - fodboldroman i ramme)
Analyse af bogen og sammenligning med de andre bøger i serien om Holger Mikkelsen.

99.4 Skou-Hansen, Tage
Ejgil Søholm: Fra frihedskamp til lighedsdrøm : en læsning af Tage Skou-Hansens forfatterskab. - Gyldendal, 1979, 178 sider.
(heri s. 99-112: Medløberen)
Analyse.

Artikler i tidsskrifter

20.5
Almanak for teologi og litteratur
(heri 1987, s. 9-23: Jørgen Gleerup: Det levende sprog - om Tage Skou-Hansens fembindsværk om Holger Mikkelsen)
Især s. 16-20 er en analyse af Medløberen.

80.5
Kritik
(heri 1981, nr. 57, s. 22-39: Tage Skou-Hansen: Overgange)
Tage Skou-Hansens egen beskrivelse af sin hovedperson Holger Mikkelsen gennem hele romanserien (s. 33-39).

80.5
Kritik
(heri 1982, nr. 60, s. 79-89: Atle Næss: Historien er min. Jeg fortæller kun det der passer mig).
Analyse af det forhold, at Holger Mikkelsen både er hovedperson og fortæller i romanserien.

Artikler i aviser

Aarhuus stiftstidende
(heri 21/10 1973: Paul Carlsen: Fodbolden spiller en hovedrolle)
Interview omkring Tage Skou-Hansens research i AGF til romanen Medløberen.

Anmeldelser i tidsskrifter

05.6
Højskolebladet
(heri 1973, nr. 45, s. 691-694: Henrik Noer: Spillets regler/fællesskabets vilkår).

Anmeldelser i aviser

29/10 1973 Ole Hyltoft i Aktuelt
26/10 1973 Knud Holst i Berlingske Tidende
26/10 1973 E. Chr. R. Bernhardsen i BT
4/11 1973 Henry From i Demokraten
26/10 1973 Poul Borum i Ekstra Bladet
26/10 1973 Hans-Jørgen Nielsen i Information
26/10 1973 Jens Kruuse i Jyllands-Posten
27/10 1973 Preben Ramløv i Kristeligt Dagblad
26/10 1973 Thomas Bredsdorff i Politiken
26/10 1973 Henrik Neiiendam i Weekendavisen
26/10 1973 John Carlsen og Hans Petersen i Aarhuus Stiftstidende

 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Skou-Hansen, Tage
Nils Gunder Hansen: Tage Skou-Hansen : et forfatterskabsportræt . -  Gyldendal, 2004. - 437 sider
Om Tage Skou-Hansen og hans romaner, der gennem figuren Holger Mikkelsen følger Danmarkshistorien fra besættelsestiden til ungdomsoprøret

99.4 Skou-Hansen, Tage
Ejgil Søholm: Fra frihedskamp til lighedsdrøm : en læsning af Tage Skou-Hansens forfatterskab. - Gyldendal, 1979, 178 sider.  
Analyser af flere af forfatterens romaner og interview med Tage Skou-Hansen.

Afsnit i bøger

81.17
Thomas Thurah: Historien er ikke slut : samtaler med 36 europæiske forfattere. - Gyldendal, 2001.
(heri s. 48-55: Ven med mørket)
Om Holger Mikkelsen og andre af personerne i Tage Skou-Hansens bøger. Interview omkring utopi og om modstandsbevægelsen.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon. – 1. Udgave. – Gad, 1999.
(heri: s. 489-491: Johannes Fibiger: Tage Skou-Hansen)

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. – 5 bind.
(i bind 3, s. 375-396: Johs. H. Christensen: Tage Skou-Hansen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-.
(i bind 2, s. 238-254: Nils Gunder Hansen: Tage Skou-Hansen).

81.65
Ordkvartet Århus : Peter Laugesen, Svend Åge Madsen, Henning Mortensen, Tage Skou-Hansen : fire forfatterinterviews / ved Ejgil Søholm. - Statsbiblioteket, 1990.
(heri s. 80-109: Pludselig kan historien høres - Interview med Tage Skou-Hansen)
Om Holger Mikkelsen som fortæller og hvorfor Tage Skou-Hansen måtte skifte ham ud og skrive nogle andre bøger. Om sammenhængen mellem det omgivende samfund/politik og forfatterens romaner, om forfatterens måde at skrive prosa på: realisme, modernisme.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af  John Chr. Jørgensen. - Rosinante, 2001. - 2 bind
(I Biografier, s. 422-423: Hans Hertel: Tage Skou-Hansen)

Artikler i tidsskrifter

05.6
Dansk udsyn
(heri 1976, nr 2, s. 231-242: Christen Damgaard Nielsen: Karakter og natur)
Om personerne i Tage Skou-Hansens romaner og deres forhold til karakter kontra natur. Især s. 239-240 om Medløberen.

05.6
Dansk udsyn
(heri 1984, nr 2, s. 110-125: Mogens Pahuus: Menneskesynet i Tage Skou-Hansens forfatterskab)
Om menneskesyn, livsforståelse, moral og ansvar i romanserien (ingen eksempler fra Medløberen).

80.5
Kritik
(heri 1995, nr. 117, s. 7-19: Nils Gunder Hansen: Gennem tidens mur)
Om sammenhængen mellem romanserien om Holger Mikkelsen og historierne fra det runde bord.

81.605
Synsvinkler. - Center for Nordiske Studier
(heri 1992, nr. 1, s. 97-103: Bo Hakon Jørgensen: Tage Skou-Hansen)
Om Tage Skou-Hansens metode med at stille spørgsmål og lade roman-personerne få identitet gennem deres refleksioner.

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 21/12 1996: Lars Lønstrup: Kampen med Mikkelsen)
Om romanserien (mest om På sidelinjen) og interview omkring bl.a. hvad, der får Tage Skou-Hansen til at skrive.

Information
(heri 21/10 1980: Hans Hertel: Den sidste Mohikaner - og mandschauvinist - er ikke død endnu)
Om Holger Mikkelsen-serien efter at bind 5 er udkommet.

Jyllands-Posten
(heri 7/2 1995: Knud Wilhelmsen: Bissen der blev blidere)
Portræt af Tage Skou-Hansen ud fra samtale.

Kristeligt Dagblad
(heri 13/11 1996: Claus Grymer: Opmærksomhed fra sidelinien)
Interview om bl.a. forfatterens forhold til sin hovedperson Holger Mikkelsen.

Politiken
(heri 10/11 1991: Ninka: Jeg troede jeg var en hård hund)
Interview omkring ung/gammel, sorg/krise kontra glæde/usårlighed, skæbne kontra ønsket om selv at styre sit liv.

Politiken
(heri 12/2 1995: Marie Tetzlaff: Guds renæssance er et svaghedstegn)
Interview omkring Europa/EU, kristendom, utopi og forventning.

Video, bånd, CD

Den hårde sandhed : krig og efterkrig i Tage Skou-Hansens romaner . - Instruktør Carsten Clante, 1. Kassette (49 min)

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Litteratursidens Forfatterportræt
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne.

Litteratursidens Pletskud
Læs om Tage Skou-Hansens roman De nøgne træer.

Bibliotekar Else Zakarias, Vejle Bibliotek

Bogdetaljer

Secondary title
3. del af: De nøgne træer. Seriens indhold se denne
Forlag
Gyldendal
Faustnummer
01333690
ISBN
9788700151017
Antal sider
189

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer