Bog

Magnusens teori

Af (
1999
)

Anmeldelse

Magnusens teori af Anne Strandvad

01 maj.00
Skribent
Simon er vokset op i en noget forvirret familie. Faderen er sort amerikansk pilot, deserteret fra Vietnamkrigen og nu gift med en dansk kvinde. Simons mor er en excentrisk restauratør og kogebogsforfatter, hun er gift med faderen til Simons 3 yngre søskende, hvoraf Simon nærmest egenhændigt har taget sig af den yngste - den 10 år yngre Amanda - fra hun blev født.
Amanda er det eneste menneske, Simon virkelig er knyttet til, og for at få styr på sit liv og være et ordentligt menneske er han havnet ved ordenspolitiet. Her begynder romanen, Simon er i slutningen af 20'erne og Amanda er lige flyttet ind hos ham.

Da Simon efter en færdselsulykke må overbringe et forældrepar meddelelsen om deres 16-årige søns død, berøres han så dybt, at han søger væk og havner på en opgave med at skygge en ung islandsk geolog, Gudrun, der er involveret i nogle af sin rige families både religiøse og kriminelle handlinger. Her igennem får Simon sat sin opfattelse af hæderlighed på en hård prøve.

Som Peter Høegs "Frøken Smillas fornemmelse for sne" skal heller ikke "Magnusens teori" læses for krimiplottets skyld. Det, der gør romanen vældig god, er beskrivelsen af Simons følelser i forhold til såvel sit job og ikke mindst den døde dreng, der forfølger ham i drømme, som til familien. Endvidere rummer romanen en fin og meget langsomt udviklende kærlighedshistorie.
Det menneskelige følelsesliv har Anne Strandvad et vældig godt greb om, og derfor er bogen anbefalelsesværdig.

For øvrigt er Magnusens teori en geologisk teori, som Gudrun arbejder med.

Vindrose, 1999. 315 sider.

BogWeb - 1. maj 2000

Bogdetaljer

Forlag
Vindrose
Faustnummer
22611879
ISBN
9788774566069
Antal sider
314

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer