Bog

Kulungen

Af (
2011
)

Anmeldelse

Kulungen af Monica Kristensen

08 maj.11

Advarsel! Læs ikke denne krimi hvis du lider af klaustrofobi! Heller ikke hvis du hader kulde. Men læs den hvis du vil have et iskoldt, klaustrofobisk gys.

Da lille fem-årige Ella Olsen forsvinder fra børnehaven Kulungen, er der ikke nogen af pædagogerne der i første omgang bekymrer sig om det. Børnene har det med at forsvinde, men de dukker altid op igen. Denne gang dukker Ella dog aldrig op, og snart er bekymringen stor. Både hos pædagoger, pigens moder men også hos resten af beboerne i Longyearbyen i det koldeste Svalbard. Samtidig med Ellas forsvinden, forsvinder hendes far også, så det er nærliggende at tænke at det er faderen der har taget den lille pige med sig. Men hvorhen?

Longyearbyen er en mineby, og det varer ikke længe før alles bekymring retter sig mod de gamle minegange uden for byen. Men en desperat far kunne vel ikke finde på at tage sin lille datter med derind, når han nu selv arbejder der og ved, hvor stor sammenstyrtningsfaren er!?

Nu starter en desperat kamp mod tiden for de ansatte på sysselmandskontoret, som er det navn politimyndigheden på Svalbard bærer. For kulden er hård, og det er begrænset hvor lang tid en lille pige kan klare sig udendørs i polarvinteren.

Monica Kristensen er en internationalt anerkendt polarforsker, og det mærker man tydeligt når man læser hendes bøger. Hendes beskrivelser af det iskolde Svalbard, polarkulden og det næsten uendelige mørke, står så levende og klart for læseren, at det føles som var man der selv.

Longyearbyen er en virkelig by, beliggende på den norske ø Spitsbergen, og den er Svalbards hovedby. Personligt har jeg aldrig brudt mig synderligt om kulde, men Monica Kristensen formår at skrive så fængslende om dette lille, iskolde, mørke og specielle samfund, at jeg under læsningen opfyldtes af lysten til at se denne polarby i virkeligheden.

'Kulungen’ er Monica Kristensens anden bog i serien om det lille, iskolde samfund i det yderste Svalbard. Hendes første roman ’Hollændergraven’ udkom på dansk i 2010.

Bogdetaljer

Forlag
Sohn
Oversætter
Steen Sohn
Faustnummer
28708149
Graphic
Christine Clemmensen
ISBN
9788771220087
Antal sider
273

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer