Kort over vejen hjem

En fortælling om kærlighed og  venskab, om hvad vi vil gøre for dem vi elsker og hvor meget vi kan tilgive hinanden for.

’Er kærligheden stærkest, når den holder fast, eller når den giver slip?’.
Karim og Raheen, Zia og Sonja vokser op i Karachi i 1980’erne, alle er børn af velhavende familier. Karim og Raheen er sjælevenner og deres familier har et mere end almindeligt tæt bånd. Et bånd vi først får løftet sløret for langt hen i historien. Karachi i slutningen af firserne er stadig præget af vold og uro i gaderne, noget vores hovedpersoner oplever på endog meget tæt hold og volden bliver årsag til at Karims far beslutter at familien skal flytte til London.
Dette bliver begyndelsen på den store adskillelse for Karim og Raheen. Raheen ender på universitet i USA, hvor også Zia er og Karim dukker op med periodiske mellemrum i hendes liv. Hver gang de mødes er kærligheden og længslen enorm men forældrenes forhistorie ender med hver gang at ødelægge forholdet.

Bogens titel henviser til Karims store passion kortlægning, han har et behov for at kortlægge Karachi, bogens engelske titel er Kartography med K som Karachi.

Det er en meget velskrevet roman, der dog til tider er præget af talesprog, som kan være lidt svært at følge med i. Det er en stor fortælling om kærlighed og om venskab, og om hvad vi vil gøre for dem vi elsker og hvor meget vi kan tilgive hinanden for.

Læsehjælp: Jeg var lidt forvirret over karaktererne i starten fordi forældrene både bliver kaldt ved deres navne men også aba og ami. Aba = Zafar og Ami = Yasmin, så skal du ikke brug tid på at hitte rede i det.

Kamila Shamsie er født og opvokset i Karachi, og er i dag bosat i London hvor hun bl.a. også er litteraturkritiker for ’The Guardian’. Forlaget Verve har tidligere udgivet hendes bog ’Brændte Skygger’ som udkom på dansk i 2009 og som undertegnede anmelder på det varmeste anbefaler. Kamila Shamsie har modtaget flere priser for sine bøger og er en del af en generation af Pakistansk-fødte forfattere der bor i England som bl.a. Mohsin Hamid, hvis bog ’Den modvillige fundamentalist’ jeg også kan anbefale.