Bog

Klit

Af (
2010
)

Anmeldelse

Klit af Frank Herbert

Flot genudgivelse af en af Science fiction-genrens absolutte klassikere.

Frank Herberts ’Klit’ udkom første gang i 1965 med stor ros til følge. Siden fulgte fem andre bøger om planeten Dune, foruden David Lynch’s fantastiske visuelle filmatisering, computerspil og flere bogserier bl.a. skrevet af Frank Herberts søn.

Kort fortalt foregår ’Klit’ mange tusinde år ude i fremtiden. Mennesket er spredt i universet og har befolket flere planetsystemer, der styres af royale dynastier. Menneskeracen har over årene tilegnet højtudviklede mentale evner, som gør det ud for computere.

Omdrejningspunktet er planeten Arrakis bedre kendt som Klit, en ørkenplanet hvor krydderiet melange udvindes. Melange er livsforlængende og bevidsthedsudvidende og dermed vitalt for at kunne rejse i rummet.

Den unge Paul Atreides er arvtager til fyrstehuset Atreides. Han og hans familie overtager magten på Klit efter fyrstehuset Harkonnen. Overtagelsen sker som følge af en politisk intrige sat i værk af Corrino-kejseren  Shaddam IV. Det kejserlige hus Corinno ønsker at fjerne Atreides fra magten med hjælp fra huset Harkonnen.

Fælden sættes op, og Harkonnen angriber og vinder kontrol over hustet Atreides, takket være den forræderiske læge Yueh. Paul dømmes til døden, men undslipper i ørkenen, hvor han ved hjælp af melangekrydderiets specielle evner får indsigt i fremtiden.

Paul udnytter dette til at lægge en plan for at få sit tabte hus Atreides tilbage og hævne sig på såvel huset Harkonnen som Kejserhuset Corinnen.

’Klit’ er ikke for ingenting en klassiker inden for sin genre. Bogen har dannet skole og Frank Herbert tager afsæt i religiøse, politiske og samfundsmæssige forhold til at beskrive menneskets indbyrdes forhold og udvikling i en fjern fremtid.

Analyse

Herbert, Frank - Klit

27 nov.13

Dune vil noget mere end bare fortælle en god historie. Den vil skabe et univers, der tvinger os til at tage stilling til vores egen verden. Og projektet lykkes.

Skrevet af cand. mag Sidsel Sander Mittet, december 2013 

 
Frank Herbers over 500 sider lange science-fiction roman Dune (1965, da. Klit, 1978) regnes blandt de mest indflydelsesrige sci-fi romaner gennem tiderne. Førsteudgaverne sælges til astronomiske priser på bogauktioner rundt omkring i verden, romanen har påvirket kunstnere som eksempelvis bandet Iron Maiden og Star Wars-skaberen George Lucas, ligesom værkets univers har dannet baggrund for alt fra computerspil, filmindspilninger og tegneserier.

Dune rækker både bredt og dybt. Frank Herbert har mange ting på hjerte, og både plottet og hans fiktive verden er indviklede. Han berører alt fra raceprogrammer og computerskræk til økosystemers indbyrdes sammenhæng og religionens mekanismer.  

En verden, der kunne være virkelig
Det første man bemærker, når man begynder på romanen, er, hvor gennemført Herberts verden er. Historien foregår ca. 14.000 år ude i fremtiden, hvor kun enkelte brudstykker af jordens civilisation har overlevet. I den nye verden har mennesket bevæget sig tilbage til en feudal magtstruktur, hvor forskellige planeter styres af adelige familier, der alle er nominelt loyale over for det kejserlige hus. Fortællingens hovedperson er teenagedrengen Paul Atreides, søn af hertug Leto Atreides. I begyndelsen af romanen tvinges familien af kejseren til at flytte fra deres hjemplanet og magtbase til den mere lukrative, men også mere politisk omstridte planet Arrakis. Arrakis er leverandør af det bevidsthedsudvidende stof melange, som er af central vigtighed for bl.a. rumtrafikken og den religiøse, kvindelige orden Bene Gesserit. Som det hedder i begyndelsen af bogen: ”Den der kontrollerer krydderiet, kontrollerer universet”.

Kort efter ankomsten til Arrakis angribes familien Atreides af deres ærkefjende Harkonnan, som i hemmelighed samarbejder med kejseren. Hertug Leto dør, og Paul flygter sammen med sin mor ud i den ørken, der udgør størstedelen af Arrakis. Her finder han et nyt hjem hos Arrakis’ oprindelige befolkning, frimenerne. Frimenerne er påvirket af den religiøse propaganda, som Bene-ordenen har udspredt over galaksen gennem flere tusind år. Paul, der gennem sin mor, som er en del af et større avlsprogram iværksat af Bene Gesserit, kender til denne propaganda. Endvidere har han visse genetiske træk, der sandsynliggør, at han er Kwizatz Haderach – det supermenneske hvis fødsel har været målet for Bene Gesserits avlprogram. Disse to egenskaber gør, at Paul kan samle Frimenerne under sig og i værkets afslutning overtage magten efter kejseren.

Et sådan referat yder dog ikke værket retfærdighed. For det Dune først og fremmest er båret af, er den underliggende samfundskritik og den ekstreme realisme, som opnås gennem detaljerne. Alt i værket er gennemarbejdet. Frank Herbert har skabt et fagsprog, en religiøs kultur med historier, myter og begreber, samt en planet med et realistisk økosystem. Faktisk beskrives Dune som den første roman, der i større målestok beskæftigede sig med planeters økosystemer og konsekvensen af økologiske forandringer – en trend der dog allerede var begyndt med Rachel Carsons samfundskritiske Silent Spring (1962. da. Det tavse forår, 1963 ), der bl.a. stillede spørgsmålstegn ved pesticiders indvirkning på jordens økosystem og var med til at sætte gang i den amerikanske miljøbevægelse.

Herbert, der selv var interesseret i miljøspørgsmål, især i problemer med sandflugt, brugte denne interesse i Dune og gjorde en af bogens hovedpersoner, Liet-Kynes, til planetolog med speciale i ørkenfordrivelse. Det er i denne interesse for økosystmer, samt i den underliggende samfundskritik der præger historien, at værkets virkelige værdi ligger.

Superhelte
I 1985 udtalte Herbert i  en introduktion til romanen, at pointen i Dune var, at minde folk om, hvor farlig ideen om en ufejlbarlig leder kan være, idet menneskets historie, med al tydelighed viser, at en fejl begået af en leder (eller i en leders navn) mangedobles af de mennesker, der følger uden at stille spørgsmål. I 1960’erne, hvor Dune udkom, havde der inden for science fiction-genren allerede længe eksisteret en stor mængde superhelte, såsom Superman (1938), Gilbert Gosseyn fra Vogts roman The World of Null-A fra 1948 og Spiderman (1962), der alle har opnået deres status på forskellige pseudo-videnskabelige måder. Herberts Paul Paul adskiller sig imidlertid fra denne type helte. Både fordi Paul ikke opnår sine evner gennem videnskab, men gennem en form for religiøst-mystiske filosofier og teknikker, og fordi Paul ikke udelukkende fremstilles som en positiv tilføjelse til sin verden.

Godt nok er  Paul hovedpersonen i romanen og har derfor også læserens sympati, men hen imod slutningen bliver det tydeligt, også for Paul selv, at hans status vil føre til uanede mængder af vold og ødelæggelse – et tema der yderligere udfoldes i Herberts senere romaner i Arrakis serien som Dune Messiah (1969, da. Profeten på Klit, 1982) og Children of Dune (1976, da. Børnene på Klit, 1985-1986)

Herbert ønsker altså ikke bare at beskrive en superhelts opståen og sejr, men ligeledes de negative sider, som bevidstløs heltegørelse tilsat militær magt, kan føre med sig.

Determinisme og frihed
Det interessante ved Herberts version af superhelten er ikke blot fænomenets iboende kritik, men ligeledes den balance mellem religiøs determinisme og selvstændige handlinger, der former Paul som ”superhelt”. Som allerede anført er Paul produktet af et avlsprogram, hvis formål det er, at skabe det perfekte menneske. Imidlertid er han så at sige født en generation for tidligt. Bene Gessirits plan var, at Pauls mor, Jessica, skulle føde en datter, der så skulle giftes med en søn af Harkonnan-huset. Jessica nægtede dog at følge sine ordrer og fødte Paul. Baggrunden for at Paul overhovedet har muligheden for at blive et ”overmenneske” er altså kombination af en tusindårig planlægning og en enkelt kvindes egensindige valg.

Samme kombination gør sig gældende i forhold til den måde Paul påvirker sin egen skæbne. Han vælger at udsætte sig for den livsfarlige prøve, der forvandle ham fra en, om end yderst kompetent så nogenlunde almindelig ung mand, til  Kwisatz Haderach. Imidlertid ville Paul aldrig have haft muligheden for overhovedet at gennemgå denne prøve, hvis det ikke var for Bene Gesserits propaganda.

Da Paul først har opnået sin overmenneskelige status, tages spørgsmålet om determinisme et niveau op. Paul kan se ind i fremtiden – se hvilken betydning hver enkelt af hans handlinger får, ikke bare for hans egen fremtid, men også for universets. Man skulle tro, at en sådan form for alvidenhed, kunne hive Paul ud af determinismens klør – men det modsatte sker. Jo længere han bevæger sig frem mod sit mål – at befri frimenerne og sig selv for kejserens diktatoriske overherredømme, jo mere snæver bliver fremtiden. Paul kan kun se tavst til, mens hans handlinger fører ham tættere og tættere på den jihad som han både frygter og ved, vil blive i hans navn.

Hele romanen leger med spørgsmålet om determinisme kontra frihed – og ender interessant nok med at vægte determinismen højest. Klit er altså en bog om en næsten almægtig superhelt, der alligevel er fanget af sin egen faste fremtid. Det er således ikke kun superhelte-effekten som bogen italesætter, men ligeledes det eviggyldige spørgsmål om det frie valg – og dette valgs konsekvenser.

BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Anne- Lise Krogh Andersen, Vejle Bibliotekerne 

 

LITTERATUR OM BOGEN

Bøger:

83.8
Herbert, Frank: The road to Dune. – Tor, 2005. – 494 sider.
Noveller, breve, manglende kapitler, og den upublicerede artikel der kickstartede hele serien. På engelsk.

99.4 Asimov, Isaac
Palumbo, Donald E.: Chaos theory, Asimov’s foundations and robots and Herbert’s Dune : the fractal aesthetic of epic science fiction. – Greenwood, 2002. – 240 sider. – (Contributions to the study of science fiction and fantasy, no. 100).
Asimov’s foundation-trilogi og Frank Herbert’s Dune set i et perspektiv af kaosteori og hvordan fraktaler kan beskrive historiernes struktur. På engelsk.

99.4 Herbert, Frank
O'Reilly, Timothy: Frank Herbert. - Ungar, cop., 1981. - 216 sider. - (Recognitions).
En grundig gennemgang af Frank Herberts forfatterskab med fokus på og udgangspunkt i Klit.  Alt refereres tilbage til eller ses i kontekst af temaer i Klit.

Afsnit i bøger

81.09
Jørgensen, Stig W.: Universer af papir. – Science Fiction Cirklen, 1989.
(heri: s. 26-27: beskrivelse af Klit).

81.09
Kloner og stjernekrig : science fiction fra H. G. Wells til Svend Åge Madsen. – Lindhardt og Ringhof: Information, 2000. 
(heri: s. 52-56: Robin Engelhardt: Den bæredygtige helt).

81.09
Roberts, Adam: Science Fiction. - Routledge, 2006. 
(heri: s. 28-36: Case study: Frank Herbert's Dune).  

Artikler i aviser

Information
(heri 12/7 1999: Morten Busch: Klassikere: Den ufrivillige helt).

Anmeldelser i aviser

25/11 1978 Mogens Lyhne i  Aktuelt
6/10 1978 Johan de Mylius i Berlingske Tidende
15/1 2011 dqz i Bornholms Tidende
3/10 1978 E. Chr., R. Bernhardsen i BT
22/9 1978 Borum Pou i Ekstrabladet
22/1 1979 Thygesen Erik i Information
30/11 1978 Flemming Chr. Nielsen i Jyllands-Posten
13/12 1978 Tage La Cour i Politiken
9/6 1998 Susanne Bjertrup i Politiken
29/12 1978 Marie-Louise Paludan i Weekendavisen

Links - Dokumenter på nettet

Cappel, Richard: Science Fiction is a humanism: the “open universe” ethics of Frank Herbert’s Dune.
Etik og humanisme i Klit. På engelsk. *

DiTommaso, Lorenzo: History and Historical effect in Frank Herbert’s Dune
En gennemgang af Herbert’s brug af historien i skabelsen af sit eget univers – og brugen af universets historie i bogen. På engelsk. 

Konnikova, Maria: How a book about the future inspired me to look into the neural underpinnings of the past
Et blik på Bene Gesseritternes filosofiske tilgang til menneskets evne til at tilpasse sig, og hvordan videnskaben understøtter den. På engelsk 

Meza, Luis Felipe Torres: The Bene Gesserit in Frank Herbert’s Dune : an analysis.
En litterær analyse der tager udgangspunkt i Bene Gesseritterne fra Klit og blandt andet kigger nærmer på kvindesynet og det religiøse aspekt. På engelsk.

NSW HSC : Dune by Frank herbert
En meget grundig gennemgang af Klit, dens litterære elementer, forhold til science fiction-genren og USA i 60’erne og meget mere. På engelsk.


GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger 

99.4 Herbert, Frank
Herbert, Frank: The maker of Dune : insights of a master of science fiction. – Berkley books, 1987. – 279 sider.
Biografi. På engelsk.

99.4 Herbert, Frank
Miller, David M.: Frank Herbert. – Starmont, cop., 1980. – 70 sider. (Starmont’s reader’s guide, 5).
Bibliografi med en gennemgang af alle Frank Herberts bøger for på den måde at belyse forfatterskabet. På engelsk.

99.4 Herbert, Frank
Touponce, William F.: Frank Herbert. –Twayne, cop., 1988. – 136 sider. (Twayne’s United States authors series, TUSAS 532).
Biografi med et fokus på Klit-serien. På engelsk.

Afsnit i bøger 

81.09
Datnov, Claire L.: American science fiction and fantasy writers. - Enslow Publishers, 1999. 
(heri: s. 53-62: Frank Herbert: Stretching the powers of the Mind). 

81.09
The Encyclopedia of science fiction. – Orbit, 1993.
(heri: s. 558-560: Frank Herbert).

81.09
Fifty key figures in science fiction. – Routledge, 2009.
(heri: s. 101-106: Frank [Patrick] Herbert (1920-86)).

81.09
The Ultimate Encyclopedia of Science Fiction : the definitive illustrated guide. – Carlton, 1996. 
(heri: s. 203: Frank Herbert). 

Links til baser - med adgang via dit bibliotek

Mange biblioteker giver adgang til baserne. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek er et af dem. 

Biography in Context 
En række artikler om forfatteren. Indeholder 600.000 biografier om mere end 525.000 personer igennem hele historien, dækkende mange emner og fra mange lande.

Literature Ressource Center 
En omfattende litteraturvidenskabelig database om forfatterens liv og forfatterskab. 

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Niels Søndergaard
Faustnummer
28443471
Graphic
Mark Airs
ISBN
9788711427842
Antal sider
693

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer