Bog

Ingen sang om kærlighed

Af (
2004
)

Anmeldelse

Ingen sang om kærlighed af Karen Duve

15 mar.05

117 kg’s dame sidder i et fly fra Hamburg til London og delagtiggør læserne i sine fornøjelige erindringer om opvæksten i 1960’ernes Tyskland.

Den charmerende fortæller er Anne,  et morsomt bekendtskab! Hun er opvokset i en forstad til Hamburg, og vi kommer hovedkulds ind i hendes noget besværlige liv, hvor hun altid har måttet kæmpe mod vægten. Hun beretter grinagtigt om barndommen, hvor hun bl.a. med en trofast legekammerat leger lazaret for sårede frøer og hører pladeparade under et mæslingeanfald. Med sine evindelige vægtproblemer har hun aversion mod alle de begivenheder, der hæmmes af hendes fylde: redskabsgymnastik, høvdingebold. Den tids slankekure, hårdkogte æg og grapefrugt, prøver hun men tager snart på igen. Alt sammen meget finurligt fortalt.

På familiefronten tegnes et portræt af en desillusioneret far, som Anne forsøger at komme i kontakt med ved at interessere sig for faget fysik. Siden følger forelskelser og alle slags forsøg på at komme i lag med det modsatte køn. Forelskelsen i Peter Hemstedt styrer det videre forløb, idet hun selv efter mange års erfaringer med begge køn mener, at han må være den eneste ene.

Peter Hemstedt er således årsagen til hendes flyrejse. Hun vil opsøge den eneste ene kærlighed i London, hvor han bor. Den lykkelige forening med ham bringer forhåbentlig en afklaring for Anne på hendes forvirrede liv. Lidt sørgmodigt kan man konstatere, at Annes eneste interesse har været at tabe sig og derefter at få en pæn og klog mand. Hun har ingen selvværd og ingen respekt for sig selv.

Indholdet indikerer genren chick-litteratur, men er absolut i en dybsindigere ende af genren.

Oversat af Anneli Høier. Gyldendal, 2004. 253 sider. Kr. 298,-

Læs anbefalingen af Regnroman
Læs mere om chick-litteratur

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
25426126
ISBN
9788702018011
Antal sider
253

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer