Himmel med mange stjerner

»Himmel med mange stjerner« er ikke blot Karin Johannsen-Bojsens mest ambitiøse roman, det er også den bedste.

Romanen skildrer en og politisk aktiv kvinde for at få etableret et dansk kulturcenter i Nordfrisland.

Kirsten, romanens uheldige heltinde, er sydslesviger, og læseren følger hendes liv mellem dansk og tysk. En typisk sydslesvigsk identitetskamp: Når de dansksindede sydslesvigere er i Danmark, bliver de ofte betragtet som enten halv- eller hel-tyskere. I Tyskland bliver de anset som danskere. Her er dømt identitetskonflikt, og det bliver ofte ikke bedre af, at sprog og sindelag i det dansk-tyske grænseland ikke altid følges ad. Man kan sagtens tale tysk indbyrdes og føle sig som dansk – og omvendt. Et faktum, der som især mennesker, der ikke er født og opvokset i grænselandet, har svært ved at forstå.

Romanen skildrer ikke blot en identitetskamp, men også en forskel mellem generationer, der i disse år i udpræget grad kan opleves i Sydslesvig. Det er groft sagt en forskel, der kommer til syne mellem de lidt ældre generationer, der næsten ikke kan få dansk nok, og de yngre generationer, de ser sig selv som både dansk og tysk og i højere grad betragter sig selv som flerkulturelle. Det er det velkendte sydslesvigske spørgsmål, der er konfliktpunktet: Hvilken rolle og hvor stor en rolle skal tysk sprog have lov til at spille inden for mindretallets dagligdag?

Kirsten er dog ikke tilstrækkelig national for de ledende skikkelser inden for det danske mindretal og løber ind i flere nederlag, da hun vil oprette sit kulturcenter. Hendes græsrodsprojekt går i vasken, men da der opslås en stilling som leder af et dansk kulturhus i Flensborg, søger hun stillingen.

Men hun, sydslesvigeren, får den ikke. Den går i stedet til en lidt for smart tilflytter fra København, rigsdanskeren, en succesrig charmør, der ved hvordan den skal skæres. Det er forhåbentlig ikke sådan, sydslesvigerne opfatter de tilflyttende danskere, for så står det skralt til.

Kirsten ender som en desillusioneret kvinde, forsmået og med forliste drømme, og tager flugten til et andet af kongerigets udkanter, Grønland.

Romanen har en væsentlig historie at fortælle, men bærer også på flere svagheder rent stilistisk. Karin Johannsen-Bojsen gør for tydeligt sine personer til talerør for bestemte holdninger. Der er også teknokratiske møder med tunge taler –bestemt noget, der findes i rigt mål i Sydslesvig. Men det gør læsningen lidt tung nogle gange. Forfatterens styrke er heller ikke at få sit budskab ud mellem linjerne.

Men romanen kan bestemt anbefales til de (desværre få) danskere, der endnu har interesse for Sydslesvig.

Karin Johannsen-Bojsen: Himmel med mange stjerner, 418 sider (Poul Kristensens Forlag).