Herre

Knugende portræt af en ung Herre i kærlighedens og selvhadens vold

"Nobody knows you when your down and out" lyder det i en gammel blues af Jimmie Cox. Den har jeg nynnet en del, mens jeg har læst ’Herre’, for det gjaldt tilsyneladende også i Oslo og omegn i 1800-tallet. Hovedperson, Bernhard Herre, kommer fra en oprindeligt dansk købmandsfamilie. De har slået sig ned i Oslo, og i de år hvor det går godt, og der er gang i forretningen, er der altid liv, glade dage og masser af gæster i familien Herres hjem. Men da købmandsforretningen går rabundus, er det slut med gæster og det glade liv.

Det er den unge Herre, Bernhard, særligt ulykkelig over. Han er voldsomt forgabt i den unge Camilla Wegeland. Da selskabslivet var på sit højeste var hun ofte gæst i familien hjem og selv om hun ikke rigtig så til Bernhards side – på ”den” måde - så fik han dog alligevel en rolle at spille. En anden flittig gæst er nemlig den unge digter Johan Sebastian Welhaven. Welhaven og Camilla ser i den grad til hinandens side. Men på grund af tidens former og Camillas brødre kan de ikke rigtigt gøre andet end at se, og derfor får Bernhard den lidet tilfredsstillende rolle som mellemmand/dårlig undskyldning/budbringer imellem de to.

Welhavens popularitet, Camillas manglende kærlighed og livets generelle mangel på tilfredsstillelse for Bernhard, fodrer hans grundlæggende følelse af at være ensom og forkert. Han har det bedst, når han traver rundt i skovene med sine hunde. Han er en særdeles trist skæbne, og da det er igennem hans øjne, vi oplever det meste af romanen, så der er det også en særdeles trist bog. Men den er rigtig godt skruet sammen. I forholdsvis korte afsnit formår Niels Fredrik Dahl at male scenerne skarpt op. De står lyslevende for læseren, og selv om det er en trist affære, så synes jeg ikke man drukner i den. Niels Fredrik Dahl kan sit kram!

Historien er – desværre, fristes man til at sige - based on a True Story.