Bog

Hævnerens fortælling

Af (
2007
)

Anmeldelse

En tvivlsom hævner.

Mine forventninger til Hævnerens fortælling var at blive taget med ned i det ærtesuppe-morads, som man forbinder med Londons gyder i slutningen af 1800-tallet. Jeg forventede at finde Jack the Ripper-agtige skygger i udkanten af gadelygternes begrænsede lys og skrig fra Dr. Jekyll, der er ved at forvandle sig til Mr. Hyde i bunden af en kloaksort baggård. Denne stemning fik jeg, men jeg fik også en stor mængde bibliofile noter og en meget videnskabelig tone, som i starten slog mig lidt ud. Faktisk gik jeg i stå i flere måneder og havde derefter svært ved at finde tilbage i flash-back-strukturen i bogen, for hvordan var det nu lige rækkefølgen var?

Men da jeg så først havde fået fat i historiens røde tråd igen, slugte jeg bogens sidste halvdel. Det er en morders bekendelse om årsagen til hans hævnmord. Jeg sympatiserede meget med fortælleren, som bliver udsat for så grusomt meget uretfærdighed, men samtidig begyndte jeg på et tidspunkt at tvivle på, om hans sort-hvide historie nu var så troværdig. Han virker besat af at bevise sin lidelseshistorie og sin fjendes ondskab, og da han også har et opium-misbrug, blev mit forhold til ham efterhånden lidt ambivalent. Den slags dobbeltheder, hvor man udover den basale spænding i handlingen bliver udfordret rent følelsesmæssigt,  synes jeg "kildrer" på en god måde.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
26938058
ISBN
9788702040104
Antal sider
598

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer