Forsvindinger

Jerker Virdborgs debut på dansk, "Forsvindinger", er ikke en let tilgængelig roman til det brede publikum. Det er en lille svensk delikatesse som surstömning.

Hovedpersonen i denne jeg-forms roman hedder Jerker - ligesom forfatteren - eller forfatteren er måske ligefrem hovedpersonen selv?  Et tilfældigt møde med en gammel klassekammerat på gaden sætter gang i en større eftersøgning af en fælles klassekammerat, Henrik, som er forsvundet.

I barndommen var Jerker og Henrik gode venner og mange af kapitlerne er scener fra de fælles barndomsoplevelser. Jerker opsøger Henriks forældre, arbejdsplads og studie. Han besøger deres gamle barndomshjem, som for længst er solgt og nu bebos af andre.

Han søger efter Henrik uden rigtig at vide hvorfor, de har ikke set hinanden eller haft kontakt i mange år. Alligevel bliver han helt opslugt af sin søgen efter ham, den bliver den altoverskyggende beskæftigelse og interesse i hans liv.

Man kan se Jerkers søgen efter Henrik, som en metafor for hans søgen efter sin tabte barndom, hans modvilje mod at binde sig, blive voksen og tage ansvar for sit liv.

Sproget er kontant, nærmest ordknapt. Kapitlerne skifter tidsmæssigt mellem nutid og løsrevne barndomserindringer samt to længere kapitler, der handler om byplanlægning og beskyttelsesrum. Ved hvert kapitel skal man lige finde ud af, hvor man nu er i tid og sted. Man har god brug for sin fantasi til at holde sammen på historien.

Jerker Virdborg er fra forlagets side omtalt som et af de nye store navne i svensk litteratur. Jeg tror nu ikke, at han bliver et af de nye store svenske navne i den oversatte litteratur, med mindre han finder en lidt mere folkelig og bred stil.

Oversat af Jesper Klint Kistorp. Athene, 2006, 268 sider.