Bog

Et tilbud du ikke kan afslå

Af (
2010
)

Anmeldelse

Et tilbud du ikke kan afslå af Jill Mansell

29 mar.10

Ny chick-lit om de gode, de dårlige og de meget svære beslutninger. Og om hvad man gør, når man får et tilbud man ikke kan afslå!

Da Lola som syttenårig får tilbudt en stor sum penge af sin kærestes mor for at slå op med ham, står hun i en situation hvor hun - af meget reelle årsager - er nødt til at sige ja til tilbuddet. Dougs familie er meget velhavende, og hans mor mener at Lola står i vejen for hans lysende fremtid. Samtidig har Lolas stedfar rodet sig ud i økonomiske problemer, og ved at tage imod pengene, kan Lola hjælpe ham og redde familien. Ti år senere møder Lola igen Doug, som er meget bitter på hende for hendes svigt ti år tidligere. Lola forelsker sig straks i ham igen, men han er ikke så nem at få fat på. Hun har dog ikke tænkt sig at give op og sætter alt ind på at vinde hans hjerte igen. Undervejs dukker Lolas biologiske far frem fra sine gemmer, hun får et stærkt venskab med Dougs yndige søster Sally og en kendt engelsk kunstner forelsker sig i Lola.

'Et tilbud du ikke kan afslå’ er chick-lit i sin reneste form. En charmerende og lettere forvirret kvindelig hovedperson, der må en gruelig masse (sjove) hændelser igennem, fordi hun forsøger at få fat i den mand hun er forelsket i. En masse søde mennesker i hovedpersonens omgangskreds, som alle kun vil det bedste for vores hovedperson og endelig masser af morsomme misforståelser der alle står til at løse.

Der bliver i disse år skrevet rigtig mange chick-lit romaner, og der er ofte blandede meninger om kvaliteten. Personligt synes jeg måske nok denne roman har en handling, der er en lille smule usandsynlig – løsningerne er næsten for lette, men jeg har været rigtig godt underholdt hele vejen igennem, jeg slugte bogen på tre dage, og jeg vil helt sikkert anbefale den til alle (kvinder) der spørger efter en god chick-lit bog.

Et tilbud du ikke kan afslå’ er forfatterens anden bog på dansk. Hendes første bog hedder ”Den rette beslutning”.

Bogdetaljer

Forlag
Thaning & Appel
Oversætter
Marie Kopp
Faustnummer
28170165
Graphic
Mikkel Henssel
ISBN
9788741301341
Antal sider
362

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer