Bog

En særlig form for ondskab

Af (
2016
)

Anmeldelse

En særlig form for ondskab af James Lillefors

Amerikansk krimi for dig der kan li’ dem helt straight . Ikke noget nymodens hurlumhej, men good old fashioned detective work.

Første bind i en ny krimiserie om præsten Luke Bowers og politikommissær Amy Hunter foregår ved Chesapeake Bay i det nordøstlige USA i Tidewater County, Maryland. En kold vintermorgen finder Luke Bowers en kvinde siddende på en bænk i sin kirke. Hendes øjne er åbne, hendes hænder er foldede, som om hun er ved at bede. Men hun er død.

Amy Hunter kommer til byen for at lede efterforskningen, og det er den lokale sherif ikke tilfreds med. De interne stridigheder får konsekvenser langt ind i opklaringsarbejdet. Det eneste spor, de har at gå efter, er en række numre, som er blevet indgraveret i den døde kvindes højre hånd. Noget der leder dem på sporet af noget større og mere magtfuldt, end de havde forestillet sig.

Det gode ved denne krimi er, at personerne er interessante. Hovedpersonerne Luke og Amy, samt dem der er i deres nærmiljø, er troværdige, og jeg vil gerne vide mere om dem. Da jeg læste bogen, var jeg til stede i handlingen som en god observerende kollega. Bogen er spændende og lige ud af landevejen.

’En særlig form for ondskab’ er godt selskab til en weekend i lænestolen. Skrivestil og persongalleri minder om bøgerne af Linda Castillio og Rolf & Cilla Börjlind. Anden bog i serien er på vej.

Bogdetaljer

Forlag
HarperCollins Nordic
Oversætter
Nikolaj Kvistgaard Johansen
Faustnummer
53604951
ISBN
9788771912913
Antal sider
365

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer