En mands død

Kommer man nord for Kongeåen, hører man tit, at sønderjyder er hidsige. Det skal nogen nok få bekræftet, når de har tygget sig igennem Gynther Hansens udmærkede beskrivelse af en sønderjysk ærke-patriark i En mands død.

Gynther Hansen bor selv i Felstedskov ved Aabenraa.

Hovedpersonen Jes er en rigtig jysk self-made-man, er brysk og mistænksom over for alle. Han har arbejdet sin håndværkerforretning op fra bar bund uden fem flade ører i startkapital. Det eneste, han klarer sig med, er sine bare næver og de mange tyske fyndord, han lærte, da han var i tysk uniform under Første Verdenskrig.

Romanen begynder den dag, han rammes af et hjertetilfælde. Efter at have været den stærke mand, er han nu pludselig tvangsindlagt til at lade sig pleje. Han hader afhængigheden, men bliver nødt til at se sig selv i øjnene, hvad han simpelthen ikke kan.

Vi følger Jes lige til hans sidste ord og venter spændt, om han vil angre. Men da er portrættet af den ulideligt dominerende mandstype allerede tegnet. Og der kommer ingen fortrydelser: Han afslører tværtimod en grufuld hemmelighed.

Koncentreret læsning

Et eller andet sted har vi alle mødt Jes. For han findes. Men hvorfor og hvordan, denne ærke-mandstype bliver til, fortæller Gynther Hansen ikke. Måske er det med vilje. I hvert fald lader han fiffigt slutningen stå åben med halv-stavelsesord i dødskramperne.

Der skal koncentreret læsning til - især ved monologerne, hvor læseren i passager på op til 20-25 linjer ikke får et punktum til at stoppe op og få luft ved. Det er en ulempe. For mange gange vil man gerne lige kigge ud ad vinduet for at fordøje teksten. Resultatet er oplevelsen af at sidde med en langtrukken bog.

Effekten af de lange sætninger er omvendt klar: Jes tromler bare derudad med en svada af ord uden at følge andres behov.

Gynther Hansen: En mands død, 148 sider (Samleren).