Bog

Din blåøjede dreng

Af (
1998
)

Anmeldelse

Din blåøjede dreng af Helen Dunmore

20 okt.99

Simone er 38 år, uddannet jurist, gift med Frank og mor til 2 drenge. De bor i det barske marsk-land i Sydengland, hvor Simone har fået et godt og velbetalt job som dommer. Ikke desto mindre plages familien af håbløs gæld på grund af Franks firmakrak, og de har derfor været nødt til at flytte fra en mere luxus-præget London-tilværelse. Simone kæmper for at holde sammen på stumperne, og for at holde humøret oppe hos den deprimerede og skyldplagede ægtemand.

Oveni denne barske virkelighed opsøges Simone af amerikaneren og vietnamveteranen Michael, først via breve med kompromitterende fotos og senere ved telefonopringninger. Simone og Michael var kærester for 20 år siden i USA, hvor Simone var taget af sted for at arbejde i en feriekoloni for børn. Simone føler sit nuværende familieliv, som hun så hårdt kæmper for, truet af Michael, som repræsenterer den mystiske dunkle fortid i USA.

Hvordan Simone tackler situationen, da Michael personligt opsøger hende, må læserne selv erfare. Romanen indeholder en god portion uhygge, gys og spænding, og bogen falder godt i tråd med Helen Dunmores tidligere romaner.

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Oversætter
Birgit Dalgaard
Faustnummer
22067850
ISBN
9788777142758
Antal sider
194

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer