Bog

Den udvalgte

Af (
2007
)

Anmeldelse

Den udvalgte af Kathleen McGowan

Forrygende flot og underholdende da Vinci-roman, der med sit "kvindelige touch" giver en anderledes vinkel på den næsten obligatoriske jagt på hemmeligheder og skjulte sandheder.

Historikeren Maureen Paschal støder under forarbejdet til sin bog om de mest hadede og misforståede kvinder gennem tiderne på en profeti om Den udvalgte, en arvtager til Maria Magdalene og hendes hemmelige evangelium.

Snart er hun viklet ind i et indviklet spil omkring gådefulde og skjulte budskaber i både malerier, skrifter og bygninger, og et net af hemmelige selskaber begynder at dukke op til overfladen.
Nogle naturligvis gode og på Maureens side, nogle direkte onde og med morderiske intentioner og andre skeptiske og beskyttere af den eksisterende kristne tro.

Maureens søgen efter svar bringer hende fra Los Angeles over Jerusalem og videre til Paris og Sydfrankrig, og langsomt begynder svarene at dukke op, men dermed også faren for hendes eget liv. 

"Historie er ikke, hvad der er skrevet. Historie er, hvad der er blevet nedskrevet".

Ovenstående citat er intet mindre end en genial "indgangsbøn" til denne vidunderlige roman.

Romanen er godt skrevet, omhyggeligt researchet, stederne så malerisk beskrevet, at man faktisk får lyst til selv at opleve dem, og selvom personerne måske er tegnet lidt for sort/hvide, så tror man faktisk på de opstillede teorier og den anderledes historie omkring Jesus og Maria Magdalene, der oprulles.

Bogen er oven i købet første del af en planlagt trilogi, så der er meget mere at glæde sig til.

Forfatteren Kathleen McGowan hævder selv at være efterkommer af Maria Magdalene og mange af bogens passager og oplevelser skulle angiveligt være selvoplevede.

Oversat af Michael Krefeld. Aschehoug 2007. 473 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Aschehoug
Oversætter
Michael Krefeld
Faustnummer
26745780
ISBN
9788711292709
Antal sider
427

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer