Bog

Brudstykker

Af (
2018
)

Anmeldelse

Brudstykker af Karin Slaughter

Ikke Karin Slaughters bedste, men alligevel en gedigen spændingsroman fra bestsellerforfatteren. Hvor godt kender du egentlig dine nærmeste?

Denne gang har Karin Slaughter brugt en lidt anderledes opbygning, da man både følger et fortidigt og et nutidigt og handlingsforløb, der til sidst smelter sammen. Det fungerer virkelig godt, og begge forløb er både spændende og hæsblæsende –jeg synes dog, at tilbageblikket er det mest interessante. Jeg kan vældig godt lide det overordnede tema – hvor godt kender du egentlig dine nærmeste? - for her tror jeg, at mange kan blive meget overraskede. Det bliver Andrea i hvert fald i denne historie.

Andrea tror, hun kender sin mor ud og ind, men det viser sig, at hun ikke kunne tage mere fejl. Efter en meget voldsom episode i et indkøbscenter ender Andreas mor Laura på hospitalet med kvæstelser efter skud og som sigtet for mord på en ung mand. Episoden bliver startskuddet til både Andreas flugt fra hjembyen og hendes jagt på moderens skjulte fortid. Det bliver en uforglemmelig og til tider yderst farlig rejse gennem flere stater, før hun efterhånden for optrevlet fortidens hemmeligheder.

’Brudstykker’ er en fremragende og meget velskrevet historie med god dybde og et rigtig godt persongalleri. Alle, lige fra hovedpersonerne til de mindste bipersoner, er velbeskrevne, autentiske og meget realistiske, om end det de kommer ud for ikke altid er helt så realistisk.

Jeg er stor fan af Kari Slaughter og kan lide både hendes enkeltstående bøger og serierne om Sara Linton og Will Trent. Dette er ikke hendes bedste, men alligevel var det en virkelig god læseoplevelse, og jeg kan anbefale den til alle, der ønsker en spændende og aktion præget fortælling. Den er ikke helt så voldsom og blodig som mange af hendes øvrige udgivelser. Den næste fra hendes hånd bliver om Sara og Will, og det glæder jeg mig til, da det er meget længe siden, der er kommet nyt i den serie.

 

Bogdetaljer

Forlag
HarperCollins
Oversætter
Henrik Enemark Sørensen
Faustnummer
54651856
ISBN
9788771914429
Antal sider
526

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer