Blomstermanden

Hyggelig titel, men ”blomstermanden” er morder på bestilling, og det er ikke tulipaner, han kommer med. Velskrevet og veloplagt krimi.

To jurister bliver skudt, men der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de to mord. Anita Hvid og Thor Belling bliver sat på noget af en opgave med opklaringen. Ad omveje finder Hvid og Belling ud af, at der er tale om mord på bestilling, og efter endnu et mord, der fører dem til en lyssky klub for den københavnske overklasses mænd, synes opklaringen længere væk end nogensinde.

Anita Hvid og Thor Belling er kolleger og ansat ved politiet. De arbejder godt sammen og ses også privat, dog uden at være officielle kærester. Der er ikke så meget bøvl med dem i deres forhold til hinanden. De tager tingene oppefra og ned. Passer godt sammen, arbejder godt sammen, forstår hinanden og kender hinanden rigtig godt! Dog er deres baggrund meget forskellig, og deri ligger spændingsfeltet for dem og for os som læsere.

Fortællestemmen er i tredje person og ligger hovedsageligt hos Thor Belling med afstikkere til nogle af de andre vigtige personer som for eksempel Blomstermanden, ”vores” morder, dog uden at vi får at vide, hvem han er.

Jeg kan godt lide Lars Kjædegaards krimier. Han skriver godt, og jeg har det godt, når jeg læser dem. Blomstermanden er sjette del af serien med Hvid og Belling. Jeg har ikke læst alle bøgerne om dem, men jeg kunne sagtens følge med. Jeg har dog lyst til at læse alle bøgerne om det umage makkerpar, ikke mindst Goyas hund, som flere har rost til skyerne. Anmelderen på Litteratursiden skrev blandt andet: ”Det er en krimiserie, der vil falde i manges smag, og den er et vældigt godt alternativ til de alt for mange urealistiske og hæsblæsende krimier, der findes på markedet”. Det samme kan siges om Blomstermanden.