Bog

Alting har sin pris

Af (
2005
)

Anmeldelse

Alting har sin pris af Diana Benneweis

21 okt.02
Skribent

Alle kender Cirkus Benneweis og cirkusprinsessen Diana, som med bogen "Alting har sin pris" fortæller sin livshistorie. Det er ikke den Dollars- eller Dallas-lignende fortælling, som mange ville forvente.

Bogen er skrevet i samarbejde med journalisten Britta Bjerre, og sammen runder de mange aspekter af Diana Benneweis' liv. Det, der både fylder i bogen og i hendes liv, er forholdet til faderen, Eli, og de psykiske problemer, hun har haft de senere år.

Den karismatiske Eli Benneweis er biologisk set hendes farbror, men som spæd tog Eva og Eli Diana til sig for at sikre, at hun blev i familien. Hun blev opdraget som en dreng, og faderens forventninger lå som en stor og tyngende belastning. Da Eli Benneweis døde, arvede hun hele "kongeriget", og bestod med glans rollen som forretningskvinde med det fulde ansvar for Cirkus Benneweis' drift.

"Min far er min store kærlighed, mit livs kærlighed. At se den sætning sort på hvidt, har jeg det ikke godt med. Jeg synes ikke, at den er en 55-årig kvinde værdig. Men det er sandheden". Der har været flere prinser inde i billedet, men hun lægger ikke skjul på, at det kræver en mand af den rette støbning, for at det kan fungere.

Med stor åbenhed fortæller hun om de psykiske problemer, der startede med en medicinsk psykose og blev fulgt af flere maniske psykoser, hvor hun måtte indlægges.

Det har været svært for hende at acceptere at leve med en sygdom, for "i cirkus eksisterer kun de levende eller de døde" - der er kun plads til dem, der kan yde deres bedste. Takket være omgivelsernes hjælp, terapi, selvudviklingsbøger og en meget stærk vilje er det lykkedes hende at få overblik over situationen. Hendes livs vigtigste projekt er nu at finde en måde at leve med sygdommen på - for hun har indset, at hun må leve med den.

Det er en afklaret, moden og oplysende bog, som er med til af-tabuisere psykiske lidelser.

Elkjaeroghansen, 2002. 181 sider. Kr 249,- Lån bogen på

Bogdetaljer

Forlag
Pretty Ink
Faustnummer
25974328
ISBN
9788791603150
Antal sider
181

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer