Ægtepagten

Stort kærlighedsdrama som rummer det hele: kærlighed, had, svigt, misforståelser, dramatiske hændelser og måske en happy ending?

”Og for første gang spekulerede han på, hvad en kvinde med Beatrice Löwenströms videbegærlighed og umiddelbare kundskaber foretog sig hele dagen”

Svenske Simona Ahrnstedt er debutant med denne kærlighedsroman, og hun er blevet omtalt som en ny moderne Jane Austen, dog med mere vovede scener. Jeg kom også til at tænke på ’Borte med blæsten’ under læsningen.

Vi er i Sverige i slutningen af 1800-tallet blandt de kongelige, aristokratiet og det bedre borgerskab. Beatrice Löwenström er en ung, smuk kvinde, som er vokset op hos sin onkel og tante. Hun er  videbegærlig og veluddannet, men det synes onkelen ikke om – kvindens vigtigste opgave er at være der for sin mand – så hun bliver holdt under strengt opsyn. I Stokholms opera møder hun Seth Hammerstaal, ungkarl, meget rig og eftertragtet og kendt for at bryde alle regler og normer.

Beatrice og Seth bliver ved med at støde på hinanden, og det slår hurtigt gnister mellem dem. Men Beatrices onkel har for at komme op ad rangstigen indgået en ægtepagt mellem Beatrice og den meget ældre grev Carl-Jan Rosenschiöld, en ualmindelig usympatisk person, (synes jeg), og Beatrice får af sin onkel at vide, at hvis hun ikke gifter sig med greven, vil det få forfærdelige konsekvenser for andre personer. Mere skal ikke røbes her…

Simona Ahrnstedt har lavet en imponerende research – ud over en levende og malerisk beskrivelse af de store rober og indretningen på diverse slotte og landsteder, fortæller hun også meget om, hvordan det var at en kvinde på en tid og i et miljø, hvor kvindens vigtigste opgave var at tjene manden.

Det er muligt, at kærlighedsromaner er en lidt forkætret genre, men jeg må indrømme, at jeg blev fanget af historien og personerne, og selv om jeg nok kunne regne slutningen ud – så kom jeg alligevel til at røbe for meget – så var jeg rigtig godt underholdt, og jeg slugte bogen i løbet af ingen tid.