Søde Tand af Ian McEwan

Veloplagt men uden at nå helt på højde med resten af forfatterskabet. Den geniale slutning kompenserer dog fuldt ud for, at romanen ind imellem er lidt lang i spyttet.

 ’Søde Tand’ foregår i England i 1972. De glade tressere er forbi, og tiden er præget af krise; energikrise, strejker, lønforhandlinger, inflation, terrorisme, konflikt med Nordirland, kold krig og atomvåbenkapløb.

Hovedperson og jeg-fortæller i romanen er den smukke 22-årige Serena, der det sidste år på Cambridge bliver rekrutteret til den engelske efterretningstjeneste. Serena er datter af en biskop, og hun er vokset op i et trygt og venligt barndomshjem, fuldt af bøger og kærlighed. Eneste lille minus er, at hendes mor har tvunget hende til at læse matematik i stedet for engelsk. Serena sluger ellers den ene roman efter den anden.

Gennem en kæreste træffer hun den midaldrende professor i historie, Tony Canning. Hun falder for hans høviske verdensmandsstil, og de indleder et forhold. Han er gift, og efter et halvt års tid skubber han hende brutalt fra sig. Inden da har han dog anbefalet hende til et job i M15, og herefter starter Serena i efterretningstjenesten i London. Efter et stykke tid sendes hun på en ”hemmelig mission”. Kodenavnet er Søde tand, og Serena skal lokke en ung lovende forfatter til at modtage økonomisk støtte fra regeringen, camoufleret som et legat fra en Fond. Det skal være en forfatter, der også har skrevet journalistik, således at man ved, han/hun ikke støtter kommunismen. Ellers har man ikke tænkt sig at blande sig i indholdet af forfatterens skønlitterære virke. Planen er langsigtet.

Serena forelsker sig først i Thomas Hayleys noveller og senere i forfatteren. De indleder et lidenskabeligt forhold, og snart tilbringer hun alle sine weekender i Brighton. Men hun spiller jo dobbeltspil, og flere gange i løbet af forholdet overvejer hun, om det er nu, hun skal fortælle ham sandheden. Det når hun aldrig. For pludselig er der andre, der gør det.

Ian McEwan skriver godt og veloplagt. Der er masser af gode historier i historien; Hayleys noveller, historier om en debuterende Martin Amis og om Tom Maschler, redaktøren der var med til at stifte Booker prisen. Romanen når dog ikke op på højde med – i mine øjne – mesterværket fra 2001, ’Soning’, den ville måske have haft godt af at være lige så stramt komponeret som ’Ved Chesil Beach’. Alligevel vil jeg anbefale ’Søde Tand’ som en god britisk roman med en genial slutning.