Napoleonskrigene danner baggrund for Tolstojs slægtsroman og skarpe beskrivelser af aristokratiets forlorne byliv og krigens meningsløshed.
Et af Tolstojs hovedværker genudgives her i oversættelsen fra 1956, der dog er kompletteret og revideret i 2004 af Marie Tetzlaff på baggrund af den autoriserede russiske udgave.
Romanen foregår under Napoleonskrigene, og handlingen udspiller sig fra 1805 til 1820 med kulmination i Napoleons krig mod Rusland, belejringen af Moskva og det forsmædelige tilbagetog i 1812.
Romanen har to spor, som titlen antyder. En stor del udspiller sig i Petersborg og Moskva hos adelen og til dels det højere borgerskab, mens resten foregår i den russiske hær, hovedsageligt koncentreret om slaget ved Austerlitz i 1805, som russerne tabte, slaget ved Borodino i 1812, der nærmest endte uafgjort, men med dræbte i titusinder på især den russiske side samt det franske tilbagetog i efteråret samme år, hvor den franske arme nærmest blev udslettet. Det sidste skete ikke så meget ved kampe som ved dårlig planlægning, der medførte mangel på proviant og tilstrækkeligt værn mod den voldsomme vinterkulde.
Bogen følger især fem adelsfamilier, der dels lever et overfladisk og verdensfjernt selskabsliv, men også må sende sønner til fronten, og de Moskva-boende må derudover flygte, da franskmændene nærmer sig. Desuden er en række historiske personer med i galleriet, både de to kejsere og mange af deres ledende officerer.
Tolstoj er en skarp iagttager af det forlorne byliv og er sine steder satirisk bidsk overfor flere af sine figurer. Et andet stort tema for ham er krigens meningsløshed, hvor han tager et opgør med mange af samtidens førende historikere og prøver at levere en rehabilitering af den russiske øverstbefalende Mihaíl Kutúzov, der er blevet bebrejdet for ikke at udnytte franskmændenes svaghed under tilbagetoget til at udslette arméen. Tolstoj sympatiserer derimod meget med Kutúzovs taktik, der gik ud på at så vidt muligt at undgå kampe, men ”blot” sikre, at Rusland hurtigst muligt tømmes for fremmede tropper. Blandt andet derfor er Tolstoj et forbillede for mange pacifister, blandt andre Ghandi.
Tobindsværket er en stor mundfuld, men absolut besværet værd. Man kan dog springe epilogens anden del, der er en diskussion om magt og historiesyn og nok mest er for nørder, mens epilogens første del følger hovedpersonernes skæbne fra 1812 til 1920.
Kommentarer