Kongens kvinder af Maria Helleberg

Endnu en fremragende historisk roman af Helleberg, denne gang om Christian den 4. Kongen omgav sig med mange kvinder, og især tre af dem fik stor betydning for ham som far, regent og ægtemand. 

Romanen tager sin begyndelse i 1588, da kong Christian blev udråbt til konge i en alder af 11 år. En opgave han langtfra var moden til, og derfor begik han mange fejl. Han var ikke sen til at omgive sig med stærke kvinder, som nok kunne hjælpe ham med at styre landet, om end det så blev mest på deres præmisser. Ellen Marsvin, som er den første kvinde, der omtales i romanen, var ud af adelsslægt og desuden smuk og meget viljestærk. Hun fik flere børn, og hendes datter, Kirsten Munk, blev kongens anden kone. De levede i en tid, som var fyldt med magtkampe, overtro og masser af intriger, og der var flere heksebrændinger, som var ret barbariske.

Christian den 4. fik sammen med Kirsten Munk tolv børn, hvoraf flere døde tidligt. Kirstens mor overtog pasningen af børnene, og Kirsten havde således ingen indflydelse på dem i deres tidlige år.

Kongen rejste meget væk for at deltage i krige, og da Kirsten følte sig ensom og kedede sig, endte det med, at hun tog sig en elsker til stor ståhej for hele kongeriget. Ellen Marsvin havde en tjenestepige, Vibeke Kruse, som hun havde stor tillid til, og som gerne løb med sladder.

Romanen er delt op i seks dele, som hver har deres titel. De tre mest markante kvinder i kongens liv har hver deres del, mens de tre sidste mere relaterer til ting, som er oppe i tiden. Afsnittene er fordelt over de år, kongen regerede til sin død i 1648. Personkaraktererne er meget forskellige. Ellen Marsvin og Vibeke Kruse er meget mere markante i deres fremtræden end Kirsten Munk, som hele tiden bliver sat til vægs af disse to madammer. De kæmper begge to for at få magt, dog med den forskel, at Ellen vil kongen til livs, mens Vibeke bliver kongens kone og ad den vej opnår indflydelse. Selvom kvinderne er meget forskellige, er de dog på bedste vis skildret med både humor og indlevelse. Kongen omtales hele tiden som Han hvilket understreger, hvor svær hans rolle var: Han blev ikke engang kaldt Christian.

Helleberg har skrevet endnu en fremragende historisk roman. Den er underholdende, der er mange historier i historien, og ikke mindst er den meget detaljeret omkring steder, handlinger og tidens emner. Man fascineres uundgåeligt af det overblik, forfatteren viser: Der er inddraget citater fra breve, kongen har skrevet, disse er skrevet i kursiv og dukker op ind imellem. De underbygger historien godt og giver et fint billede af kongens problemer.

Romanen er let at læse. Der er meget at holde styr på, men alligevel kunne den umuligt skrives kortere. Den er god til læsere af biografiske og historiske romaner.

Originally published by Rikke Bødker, Litteratursiden.