Julerosen

Selma Lagerløfs forunderlige legende om juleroserne kan fortælles i disse dage:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klostrets have, og mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den kolde, mørke skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i mørket.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Julerosen kan berige/berolige ethvert juleselskab.