En meget velkommen nyoversættelse af en engelsk klassiker, der byder på kærlighed, lidenskab og (melo)drama for alle pengene.
En guvernanteroman, der er et ægte barn af den victorianske periode men med rødder i romantikken. Det er en askepothistorie, hvor heltinden må så grueligt meget igennem, før hun kan forenes med sit livs kærlighed. Det er også en tidstypisk gotisk roman, der med naturen som klangbund inkorporerer overnaturlige elementer og byder på herlige gys. Men det er ikke bare god underholdning, for Charlotte Brontë vil meget mere med sin roman. Heltinden Jane er ikke en bleg kliché. Hun gennemgår en udvikling i bogen, før hun endelig træder i karakter som kvinde, hustru og mor.
Jane har visse træk til fælles med forfatterinden. Som Jane var Charlotte en sky men yderst lidenskabelig natur. De måtte begge omkring en kostskole, hvor eleverne blev vanrøgtede. De oplevede begge lidenskabelig forelskelse med forhindringer, men de var begge selvbevidste og stærke nok til at realisere sig selv.
Forældreløse Jane vokser op hos en tante, hvor hun udsættes for både fysisk og psykisk vold. Senere har hun en slem tid på en elendig kostskole, som dog bedrer sig, efter at eleverne begynder at dø pga. vanrøgt. Jane holder af bøger og benytter bevidst tiden til at dygtiggøre sig. Efter nogle år får hun udlængsel og finder selv et job som guvernante på et gods.
Det bliver bestemmende for hendes skæbne. Hun tiltrækkes af den karismatiske og koleriske godsejer Rochester, der gemmer på en mørk hemmelighed. Flere nætter kan hun høre en vanvittig og uhyggelig latter, som hun ikke kan få en forklaring på. Trods standsforskelle og forskelle i natur tiltrækkes de to af hinanden, men det planlagte bryllup forpurres ved alteret med afsløringen af Rochesters dystre hemmelighed. Jane har en indre råstyrke og en stærk moral, og tvunget af omstændighederne vælger hun at flygte til den anden ende af landet.
Her lever hun yderst spartansk, indtil en uventet arv gør det muligt for hende at vende tilbage. Hun hører på mystisk vis Rochesters stemme i natten og bestemmer sig for at finde ud af, hvordan han har det. Det viser sig, at der nu ikke længere er noget til hinder for ægteskab. Rochester er invalideret, og han har brug for hende. Nu er de pludselig ligestillede, og initiativet er Janes. Det passer godt til hendes hårdt tilkæmpede selvstændighed. Intuitivt anslår hun en drillende omgangstone, der lokker Rochester ud af sin skal. Og så kan vi læsere få vores lykkelige slutning.
Man kan indvende, at nu kaster Jane sin møjsommeligt erhvervede selvstændighed over bord for at ofre sig for en invalid mand. Det er der slet ikke tale om. Det er hendes eget bevidste valg. Hun mister på ingen måde sig selv, og som læser tror man på hende. Der er da også dem, der ligefrem tolker en spæd feminisme ind i Janes udvikling.
For en moderne læser med et åbent sind har romanen absolut stadig meget at byde på.
Oprindeligt skrevet af Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.
Kommentarer