South African Noir. Med stort lokalkendskab og autenticitet, skriver Louis Klostergaard sig helt tæt på det barske liv i en sydafrikansk forstad
Domestic Noir, Tartan Noir, Southern Noir, Nordic Noir, Arctic noir er nogle blandt mange undergenrer, som krimien og spændingslitteraturen kan destilleres ned i. Men egentlig vil jeg mene, at der godt kunne være brug for en ”South African Noir” i rækken. I hvert fald, hvis jeg skulle beskrive og genrebestemme Louis Klostergaards tredje krimi ’I varetægt’. Bogen foregår nemlig i Sydafrika og er skrevet på en måde, så både stil og stemning kan vække mindelser til Chandlers hårdkogte Marlowe-univers.
I bogen følger vi Pieter Martins. Han er privatdetektiv og lever et hårdt liv. Et liv, hvor ensomheden er en tro følgesvend, og sprutflasken aldrig er helt uden for rækkevidde. En stor del af årsagen til Martins miserable tilværelse skyldes, at han var politimand under apartheid og har her set og gjort nogle ting, som har trukket traumatiske spor gennem hele tilværelsen.
Men det er ikke det hele. For Pieter Martins livshistorie fra barn til voksen har også haft nogle gevaldige knæk undervejs. Og atypisk for genren er det er netop selve opvæksten, der udgør det egentlige tyngdepunkt i bogen.
Pieter Martins er i varetægt. Han er kommet i spjældet for mord og sidder i sin mørke celle og tænker tilbage på hele det liv, der har ledt frem til tiden bag tremmer. Han tænker naturligvis på mordet, han har begået, og tankerne ruller hurtigt derudaf. Og før vi ved af det, er vi tilbage på barndommens gade i et kvarter, hvor husene er små fæstninger, med pigtrådsbelagte mure og et våbenarsenal i garderoben.
Nogle af de mest formative passager i Pieters liv bliver udrullet, og herigennem vi får dét, der efter min mening, er bogens allerstørste force. Nemlig et solidt og unikt indblik i et kontrastfyldt Sydafrika, med skønheden i naturen og kulturen på den ene side, og fattigdommen og korruptionen på den anden.
Forfatteren er selv opvokset i landet, og det mærker man. Med stort lokalkendskab og autenticitet, skriver Louis Klostergaard sig helt tæt på det barske liv i en sydafrikansk forstad og på raceadskillelsessystemet under apartheid. Og det er rigtig godt gjort.
Det betyder dog at krimielementerne er langt mere nedtonet i bogen end i de foregående to bind i serien. Og det er værd at være opmærksom på, hvis man forventer samme krimistil og plotstruktur som i ’Kvinden i det rødder mudder’ og ’Marionetdukken’. ’I varetægt’ samler serien fint og giver både dybde og nuancer til privatdetektiven Pieter.
Bogen kan læses selvstændigt som en fortælling om et mord, en indsigt i en barsk skæbne og ikke mindst en interessant indgang til en, for de fleste, fremmed kultur. Læs den, hvis du er til fortællinger om Sydafrika, detektiver og deroutes i bedste noir-stil.
Kommentarer