08 jan.13

Anmeldelse

Hans Scherfig: Frydenholm

Kommentarer

2 kommentarer
AfTorben Herrig
ons, 09/01/2013 - 15:04

Fremragende bog som forfatterens øvrige - "Idealister" - "Det forsømte forår" - "Skorpionen"  m. fl..

Ikke mange har forstået på lignende vis at udstille bagsiden af danskernes heroiske kamp mod besættelsesmagten. En rapport/fortælling om det virkelige liv i Danmark i 1940-45 fortalt med knastør humor til trods for emnets alvorlighed, naturligvis præget af de briller forfatteren ser igennem.

Det er imidlertid værd at være opmærksom på, at Scherfigs enestående evne til at beskrive de åbenbare urimeligheder og bevidste misgreb begået af bl. a.  folketing og regering, velvilligt bistået af Højesteret, ikke kom til udtryk når det gjaldt hans  fortsatte accept af kommunismen, sådan som denne ideologi blev praktiseret først og fremmest i Sovjetunionen.

Et andet særegent karaktertræk, som er vanskeligt foreneligt med den fornuft og hæderlighed, der kommer til udtryk i hans bøger, er hans medvirken i 1975 ved eksklusionen af Carl Madsen fra DKP. Scherfig skulle angiveligt på eget initiativ have fremskaffet en "lægereklæring" - fra en partikollega i DKP, der var psykiater - på at Carl Madsen var begyndende psykisk retarderet. Lægen havde ganske vist ikke haft Carl Madsen i konsultation eller på anden måde undersøgt ham, men erklæringen blev afleveret af Scherfig til DKP og brugt som en del af grundlaget for Centralkomiteens beslutning om eksklusion af Carl Madsen.

Ovenstående ændrer ikke min vurdering af Scherfigs bøger, men jeg finder det alligevel relevant at nævne, for det er åbenbart, at en forfatter, der i den grad har placeret sig til den ene side, næppe kan forventes at medtage de formildende omstændigheder, som efter min mening ganske vist ikke kan retfærdiggøre f. eks. interneringen af de danske kommunister, men som i et eller andet omfang har været til stede og skulle tages i betragtning af beslutningstagerne under besættelsen. Det må jo konstateres, at Danmark og det store flertal af danskere slap relativt nemt om ved besættelsen i kraft af den velvillighed politikerne udviste til samarbejde med nazisterne.

 

AfMichael Linde Larsen
tor, 10/01/2013 - 12:41

Som svar til af Torben Herrig

Endnu har jeg til gode at læse "Frydenholm" af Scherfig. Men jeg har læst flere af hans andre bøger med meget stor fornøjelse. Der er ikke nogen som ham der kan spidde samfundets dobbeltmoral og sætte en sag op, så alle forstår hans ærinde. Og det vel at mærke på en måde så det både er sjovt, velskrevet, underholdende og dybt tankevækkende.

"Vi går på de stier vi kender" - og "en såkaldt medalje" er begge fantastiske sætninger fra "Det forsømte forår" som altid har ligget i mit baghoved og som jeg bruger ved passende lejligheder.

Nå, men mit ærinde var også at pege i den modsætning mellem hans skriverier og hans eget liv, som du så rigtigt peger på, Torben.
Scherfig har jo også skrevet bogen "Det befriede Rumænien" fra 1953, som er en fantastisk skildring af paradis på jorden. Og det som ikke er paradis skyldes det tidligere kapitalistiske styre. Bogen er selvfølgelig skrevet før Ceaussescu kom til magten, men jeg har meget svært ved at se hans rosenrøde beskrivelser passer med det dagligliv som de fleste rumænere måtte kæmpe med i 1953. Ligeså skarp hans pen fremstår i hans romaner, ligeså naiv fremstår den i "Det befriede Rumænien".

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer