Fra smørhullet af Kirsten Hammann

Der sker ikke meget i Mettes liv, hun sidder i sit lune smørhul i Amaliegade i København. Dagene går, den ene som den anden, mens hun beskriver de banale almindeligheder, som hendes almindelige liv består af.

Uden humor går det ikke, når egenskaber som dovenskab, dobbeltmoral, hykleri, apati og ego-isme hos et i øvrigt velmenende folkefærd i en velstandsnation skal beskrives. Og humor er der i denne velskrevne samtidssatire. Heldigvis, for man føler sig afsløret, når man som hovedpersonen Mette selv tilhører velstandsgenerationen fra 1960’erne: der er desværre noget om snakken!

Romanen begynder med orden og lykke. Hovedpersonerne hedder Søren og Mette, de er lykkeligt gift og skabt for hinanden, og derfor skal de altid være sammen. Desværre for Mette bliver hun efter ganske kort tid forladt af Søren, og så er Mettes lykke slut. Den første lille del af bogen, som handler om ægteparret Søren og Mette, er skrevet som en læsebogshistorie med hjælpestreger mellem de lange ord.

Resten af bogen er skrevet som en slags dagbog og kan læses som en skilsmissehistorie eller en ulykkelig kærlighedshistorie: Mette forholder sig overfladisk til livet; hun er i en form for chok og får aldrig talt med venner eller eksmand om, hvor uudholdeligt livet er for hende.

Bogen kan læses som et portræt af en generation, som er overfladisk og egoistisk. Kirsten Hammann får præsenteret disse karaktertræk i sin dagbogsroman om Mette i humoristisk form, som en ”Nynnes dagbog” eller ”Bridget Jones’ dagbog”, men den har så meget mere at byde på. Den er morsom på en satirisk facon, der går ud på at vise et menneske, som kun bliver på overfladen, som ikke orker at involvere sig dybere i noget forhold, intet indhold har i livet og på trods af dette er skrækslagen for at dø. Men heldigvis er fortællingen formuleret med en følsom, næsten kærlig indlevelse.

Gyldendal, 2004. 270 sider. Kr 275,- Lån bogen på Læs Pletskud om Vera Winkelvir