Letlæselig bog om kommunikation i den politiske verden. Hvem skal politikerne henvende sig til og hvordan? Er det med rationelle eller følelsesladede argumenter?
Forfatteren har en produktion af bøger, foredrag og artikler om kommunikation bag sig foruden nogle rutchebaneture i mediebranchen. Han kan formidle, så det står krystalklart også for den almindelige læser. I denne bog er pointen, at den skarpe politiker skal være mere bevidst om at henvende sig til modtagernes følelser. Politikere kan tabe det hele på gulvet ved at køre frem med hele det faktuelle skyts og regne med, at modtagerne da må forstå ( fx salget af Dong). Hvis noget skal flyttes i en sag, skal følelsernes inddrages og sagen fremlægges med autoritativt og ægte engagement.
I afslutningsafsnittet sammenfattes bogens anbefalinger overskueligt og klart i fem punkter:
1. Brænd for sagen, 2. Kend målgrupperne, 3. Formuler det gode narrativ, 4. Brug følelserne, 5. Brug serveretten. Bogen afsluttes med en litteraturliste, der også demonstrerer, at forfatteren kommer meget vidt omkring i en frygtelig fart, men der er alle muligheder for at gå i dybden, hvis man vil vide mere om politisk kommunikation.
Jeg var personligt glad for at have fået denne bog i hånden, det gav mig en mulighed for (måske) at forstå noget af, hvad der forgår i den såkaldt postfaktuelle politiske verden. I et afsnit om neurovidenskab, hvor vi er omkring både hjerneskanninger og det limbiske system, forklares det, hvordan mennesket kæmper imod et budskab, der ikke harmonerer med egne opfattelser. Her har vi noget af baggrunden for fake news her.
Det er en spændende bog, og jeg tror, jeg vil genlæse nogle af afsnittene mere omhyggeligt ved en senere lejlighed.
Kommentarer