Anmeldelse
Flammekasterne af Rachel Kushner
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En illusionsløs, medrivende skildring af kunstnermiljøet i New York i 1970’erne og om italiensk politik. Reno er pigen, andre former, mens hun registrerer relationer og selviscenesættelsen.
En ung pige fra Reno i Nevada lander i 1975 som nyuddannet kunstner i Downtown Manhattan i New York. Hun er optaget af fart, acceleration og skisport og vil bruge det i sin filmkunst. I New York møder hun ved et tilfælde den 14 år ældre succesrige kunstner Sandro Valera. Han er italiener med en stor familiearv i ryggen. Arven er baseret på produktion af gummidæk og motorcykler: Moto Valera. Inden hun mødte Sandro, mødte hun hans ven, den uforudsigelige Ronnie, og gik i seng med ham. Ronnie kalder hende Reno, og vi får aldrig hendes rigtige navn at vide. Ingen spørger om noget eller er umiddelbart interesserede i hende som person, men alle går ud fra, at hun er kunstner. Der er en indforstået kode og jargon i miljøet, som man må tage eller lade være.
Sandro giver hende en Moto Valera, og hun kommer med som Sandros kæreste til Italien for at køre Prix Italia. Her møder hun hans rige men noget kølige familie, og som Sandro på flere måder har lagt afstand til. Sandro bedrager hende, og Reno flygter sammen med chaufføren. I Rom havner hun i en aktivistisk venstrefløjsgruppe. Også her er der en indforstået kode og jargon, som hun må tilpasse sig, hvis hun vil blive.
Det er interessant skildrede kontraster mellem kunst som selviscenesættelse og vold eller terrorisme, mellem arbejderklasse og overklasse, mellem mand og kvinde samt mellem sandhed og løgn eller bedrag.
1970’erne var en turbulent tid både i kunstnermiljøet i New York og i Italien, hvor venstrefløjsaktivister som bl.a. Den Røde Brigade, kidnappede, dræbte og udøvede sabotage mod magthaverne. I kunstverdenen handler det om, hvordan man mest interessant bruger sin herkomst til iscenesættelse af sig selv.
Der er psykisk og fysisk vold begge steder. I NY udstiller man fotografier af forslåede kvinder på gallerierne.
Sandros familie har grundlagt deres formue på vold, og Sandros far kæmpede i 1. Verdenskrig. Som barn var Sandro optaget af krigslege med flammekastere, der var en del af offensiven i 1.verdenskrig.
Fortællerstemmen er Renos, men vi får også Valerafamiliens dramatiske historie og til sidst Sandros version om, hvorfor han blev kunstner.
Reno er registrerende og undersøgende i sin tilgang til begivenheder og mennesker. Hun er fremmed for sig selv og fremmedgjort i de verdener, hun tilfældigt lander i. Hun forbliver et objekt for de mænd, hun møder, og er ’pigen’ i andre former.
Sproget er rigt med præcise og lyriske iagttagelser af begivenheder og relationer samt rammende dialoger. Der er humor med en åbenhed og sårbarhed til stede, der gør romanen flertydig og meget læseværdig. Den er velegnet til debat, idet den rummer så mange strenge som selviscenesættelse, kunst, vold, klasseforskelle og feminisme. Hvis man kan lide Patti Smith, Jonathan Franzen, Michael Cunningham eller Tom Wolfe, så er tiden kommet til også at læse Rachel Kushner.
Rachel Kushner er født i 1968. Romanen blev udpeget som en af årets fem bedste romaner i 2013 i New York Times Book Review.
Originally published by Anny Skov Madsen, Litteratursiden.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En illusionsløs, medrivende skildring af kunstnermiljøet i New York i 1970’erne og om italiensk politik. Reno er pigen, andre former, mens hun registrerer relationer og selviscenesættelsen.
En ung pige fra Reno i Nevada lander i 1975 som nyuddannet kunstner i Downtown Manhattan i New York. Hun er optaget af fart, acceleration og skisport og vil bruge det i sin filmkunst. I New York møder hun ved et tilfælde den 14 år ældre succesrige kunstner Sandro Valera. Han er italiener med en stor familiearv i ryggen. Arven er baseret på produktion af gummidæk og motorcykler: Moto Valera. Inden hun mødte Sandro, mødte hun hans ven, den uforudsigelige Ronnie, og gik i seng med ham. Ronnie kalder hende Reno, og vi får aldrig hendes rigtige navn at vide. Ingen spørger om noget eller er umiddelbart interesserede i hende som person, men alle går ud fra, at hun er kunstner. Der er en indforstået kode og jargon i miljøet, som man må tage eller lade være.
Sandro giver hende en Moto Valera, og hun kommer med som Sandros kæreste til Italien for at køre Prix Italia. Her møder hun hans rige men noget kølige familie, og som Sandro på flere måder har lagt afstand til. Sandro bedrager hende, og Reno flygter sammen med chaufføren. I Rom havner hun i en aktivistisk venstrefløjsgruppe. Også her er der en indforstået kode og jargon, som hun må tilpasse sig, hvis hun vil blive.
Det er interessant skildrede kontraster mellem kunst som selviscenesættelse og vold eller terrorisme, mellem arbejderklasse og overklasse, mellem mand og kvinde samt mellem sandhed og løgn eller bedrag.
1970’erne var en turbulent tid både i kunstnermiljøet i New York og i Italien, hvor venstrefløjsaktivister som bl.a. Den Røde Brigade, kidnappede, dræbte og udøvede sabotage mod magthaverne. I kunstverdenen handler det om, hvordan man mest interessant bruger sin herkomst til iscenesættelse af sig selv.
Der er psykisk og fysisk vold begge steder. I NY udstiller man fotografier af forslåede kvinder på gallerierne.
Sandros familie har grundlagt deres formue på vold, og Sandros far kæmpede i 1. Verdenskrig. Som barn var Sandro optaget af krigslege med flammekastere, der var en del af offensiven i 1.verdenskrig.
Fortællerstemmen er Renos, men vi får også Valerafamiliens dramatiske historie og til sidst Sandros version om, hvorfor han blev kunstner.
Reno er registrerende og undersøgende i sin tilgang til begivenheder og mennesker. Hun er fremmed for sig selv og fremmedgjort i de verdener, hun tilfældigt lander i. Hun forbliver et objekt for de mænd, hun møder, og er ’pigen’ i andre former.
Sproget er rigt med præcise og lyriske iagttagelser af begivenheder og relationer samt rammende dialoger. Der er humor med en åbenhed og sårbarhed til stede, der gør romanen flertydig og meget læseværdig. Den er velegnet til debat, idet den rummer så mange strenge som selviscenesættelse, kunst, vold, klasseforskelle og feminisme. Hvis man kan lide Patti Smith, Jonathan Franzen, Michael Cunningham eller Tom Wolfe, så er tiden kommet til også at læse Rachel Kushner.
Rachel Kushner er født i 1968. Romanen blev udpeget som en af årets fem bedste romaner i 2013 i New York Times Book Review.
Originally published by Anny Skov Madsen, Litteratursiden.
Kommentarer