Dobbeltspil af Joanne Harris

En fantastisk, ja djævelsk tanke: At ødelægge en kæmpestor drengeskole med lærere, rektor, portner og over 1000 elever!

Dejlig, thrilleragtig, tyk roman af Joanne Harris. Forfatteren har med denne sidste murstensroman skiftet over i en lidt anden genre. Den ligner ikke de foregående: "Chokolade", "Brombærvin" eller "Hellige tåber", men minder mere om Robert Goddards bøger eller de psykologiske spændingsromaner, som Ruth Rendell skriver under pseudonymet Barbara Vine.

Jeget i fortællingen har haft den værst tænkelige start i livet; han er lille af vækst, med tynde ben, ingen kammerater, en far, der forsumper i druk og en mor, der forlod hjemmet, da han var syv. Han bliver mobbet eftertrykkeligt i skolen.

Hans far er imidlertid portner på en fin drengeskole, der hedder St. Oswald. Drengen mener selv, at det er der han rettelig hører hjemme, men han kommer aldrig til at gå der. Han hader sin lidet flatterende opvækst og herkomst, og tager som voksen en grusom hævn over St. Oswald, som ikke ville vide af ham, da han var barn.

Han lader sig ansætte som lærer på skolen på falske papirer og starter sin hævnaktion, som går ud på at ødelægge skolen. Det starter i det små med tekrus og fyldepenne, han sørger for bliver borte og fortsætter med pædofilianklager, en påsat brand og til sidst mord. Spændingen stiger, mens lærere og elever beskylder hinanden for alle hændelserne.

Miljøet er ærkeengelsk og så indgående livagtigt beskrevet, at man skulle tro forfatteren selv havde været elev eller lærer på en sådan skole. Slutningen er højst overraskende, så skulle jeg indvende noget, er det, at der er for mange personer at holde styr på. Jeg kan tælle over 40!

Men dem må man tage med, hvis man skal have svar på spørgsmålene: Lykkes det ham at sætte skolen skakmat? og ikke mindst: Bliver han opdaget?

Oversat af Camilla Christensen. Samleren, 2007. 470 sider.