Æg af Morten Ramsland

Ramsland serverer forrygende og forrykte fortællinger fra 1300-tallets Fyn, hvor overtroen styrer almuens liv. 

En dreng er tæt på at drukne. I tiden derefter ser han mærkelige syner og rabler historier af sig, ligesom hans morfar altid har gjort. Og nu knytter historierne de to sammen. Historier om guldægget, der har været hos familien gennem mange århundreder, lige siden kong Erik Menved besteg en af slægtens kvinder engang i 1300tallet.

Morfaren optræder også i Ramslands roman Sumobrødre, hvor han ringer om natten og fortæller vilde historier. Det gør han stadig, og de foregår i tider med sult, pest og trange kår for almindelige mennesker. “En centrifugalkraft hvirvler os væk fra den officielle historie”, som morfaren på et tidspunkt siger. Familiens forfædre var nemlig styret af overtro. Der er fx historien om kvinden Freja, der gør sin arbejdsgiver elskovssyg ved at servere en fisk for ham, hun har stukket op i sin skede inden spisetid. Velbekomme!

Kannibalisme, ligskænding og børnemishandling er bare nogle af de hændelser, der finder sted i morfarens historier, og som sådan er ’Æg’ ikke for sarte sjæle. 
Hovedpointen i romanen er, at man skal kende historierne, da de har betydning for, hvordan man lever sit eget liv. Dermed bevæger ’Æg’ sig inden for samme tematik som fx ’Hundehoved’, hvor slægtens historier også blev afdækket. I ’Æg’ er vi dog meget længere tilbage i tiden og meget få dele af romanen foregår i nutiden. Jeg savnede en stærkere kobling mellem fortidens historier og det liv, drengen og morfaren lever. Det ville have sat de vilde historier mere i perspektiv og måske også tydeliggjort, hvorfor det er så vigtigt for morfaren, at de bliver fortalt.

‘Æg’ er ikke en traditionel historisk roman, men snarere en sammenkogt ret, der består af lige dele slægtsroman, spøg og skæmt, uhæmmet historiefortælling og historiske anekdoter om livet blandt almuen tilsat farceagtige optrin. Der er mange humoristiske beskrivelser af Fyn i middelalderen, hvor overtroen betyder, at selv sten betragtes som væsner fulde af magi, der kan tage hævn, hvis man er kommet til at hugge et hjørne af dem. Er man til forrygende og forrykte fortællinger, skal man helt sikkert lægge ægget i sin kurv. 

En særlig tak til Anne Skov Thomsen for lån af billedet på Litteratursidens Facebookside. Du kan følge hende på Instagram, hvor hun deler ud af sine læseoplevelser.