16-07-41 af Dag Solstad

Lån bogen på

En dybt personlig og meget anderledes jeg-roman om forfatterens tilstand som næsten 60-årig. Han synes at lede efter en lidenskab som har styret hans liv indtil nu.

Romanen starter med en betagende flyvetur i himmelske, hvide skyer over Frankfurt. Forfatteren er på vej til en bogmesse, men flyet bliver omdirigiret til en anden lufthavn, og han svæver nu rundt i det himmelske univers og bliver næsten en engel blandt andre deroppe i det hvide skyparadis.

Så ser han sin far: han sidder på en sky og vinker til ham! Ingen grund til at grine her, for pludselig vælter savnet af faderen der døde da han var 11 år, ind over ham.

I næste afsnit er vi i Berlin, hvor forfatteren i lange, dvælende iagttagelser gør sine observationer som en anden turist. Han kender byen ind og ud, og for Berlin-kyndige må det være som at have en guide med rundt: Hvis jeg tager den U-Bahn, kommer jeg derhen…. I fodnoter uddyber Solstad sine observationer af bygninger, mennesker han møder på sin vej.

De sidste 30 sider er faderen igen nærværende, idet forfatteren er inviteret til 40 års studenterjubilæum i sin fødeby, Sandefjord. På en grotesk taxatur tager han fra restaurant til restaurant, idet han har glemt hvor festen skulle finde sted. Da han endelig finder sine studiekammerater, bliver festen holdt i hans forældres gamle lejlighed!

Pludselig husker han en hændelse: faderen havde opfundet legetøjsfaldskærme men havde gemt dem væk da de aldrig kom i produktion. Nu husker han i græmmelse hvorledes han og en kammerat havde spredt faldskærmene ud fra lejlighedens altan. Forfatteren beskriver faderen som en slagen mand, han kunne ikke forsørge sin familie og blev syg, men hans hengivenhed og fortrolighed med faderen skinner hele tiden igennem.

Et smerteligt portræt af en fader og sønnens livslange afhængighed af denne.
Oversat af Frederik Tygstrup. Rosinante, 2004.  221 sider. Kr 249,-