Bog

Guds bedste børn

Af (
2018
)

Anmeldelse

Guds bedste børn af Morten Pape

Morten Pape har skrevet sin anden roman, en hjerteskærende og kvalmende fortælling om racisme, vold og svigt.

Apati. Anger. Brøde. Ord, som Simon læser i en ordbog og genkender som sine egne følelser i fængslet. Ord, som til gengæld ingen mening har for hans fætter Mickey, som var den, der knaldede en kølle ind i hovedet på avisbuddet Zeki og med et slag dræbte ham.

I 2008 blev det 16-årig avisbud Deniz Uzun dræbt med et kølleslag af en 15-årig dreng, mens han sad på en trappe og spiste pizza med sin ven. Drabet var ifølge politiet fuldstændig umotiveret, men vidner til mordet var ikke i tvivl om, at der var tale om en racistisk hadforbrydelse. Papes roman er fiktion, men bygger på sagen om drabet på Deniz Uzun.

17-årige Simons mor er død, og han er opvokset på Amager, hvor han har boet sammen med sin 15-årige fætter Mickey og Mickeys mor, Tina, i et hjem uden noget overskud, men fyldt med narko, had, vold og druk. Morbror Keller er en konstant skygge over deres tilværelse, han forventer broderskab mellem drengene, skaffer dem stoffer og opildner til had mod udlændinge i banden DKP. På en dårlig dag knalder Mickey en kølle i hovedet på den pizzaspisende Zeki. Simon er med, og han ryger også ind at sidde.

Loyalitet og Lydighed. Flere ord, Simon finder i ordbogen i fængslet efter mordet og genkender som det, der forventes af ham fra Mickey og Keller. Simon vil dog hellere starte på en frisk med kæreste og børn, væk fra Amager og bandelivet. Zekis ven, Jamal, vil også gerne leve igen, men livet er blevet til en lang soning af skylden over ikke at have grebet ind; over at være den, der overlevede.

‘Guds bedste børn’ er en voldsom roman i ordets mest direkte betydning. Hadet, volden og en skræmmende ligegyldighed overfor liv og død flyder ud over siderne, så det krævede pauser at komme igennem dem. Pape skriver til gengæld i et vidunderligt sprog, som står i skærende kontrast til de afskyelige handlinger, der begås både af og mod de mennesker, vi lærer at kende gennem romanen. Mennesker, de fleste af os ellers ville gøre alt for at undgå på gaden og i livet.

“Da desserten er serveret og spist, og de voksne tæller bestikket op, mangler der en gaffel, men inden de når at fryse hele afdelingen, finder de den i halsen på Omar, der bliver kørt på skadestuen, Steen synes at jeg selv skal tørre blodet op inde på Omars værelse.”

Ordene kommer i et flow, en ‘stream of conciousness’, hvor volden ofte bare er en slags parentes, som den kan blive det i en verden, hvor forsøg på omsorg misforstås som kærlighed, og kærlighed kun kendes som sex. Hvor venskab og broderskab kræver blind loyalitet, verden er lille og den er sort eller hvid. Du er med, eller du er imod.

Morten Pape vandt Debutantprisen for Planen, og ‘Guds bedste børn’ må man også overgive sig til. De(n) kryber helt ind under huden, men det er ikke lige rart undervejs.

Analyse

Pape, Morten - Guds bedste børn

07 jan.19

'Guds bedste børn' er en tragisk fortælling om et brutalt køllemord og et realistisk portræt af samfundets sociale bund.

Guds bedste børn giver et råt og realistisk portræt af en gruppe unge mænd opvokset i Holmbladskvarteret på Amager. Fætrene Simon og Mickey på 17 og 15 har sønderslåede opvækster i nedbrudte hjem bag sig. De strejfer rundt pumpede på dope og rascime i Københavns gader i bil og jagter slagsmål, der for et øjeblik kan tage trykket af kedlen. På en trappesten ser de to pizzaspisende avisbude med etnisk baggrund, Zeki og Jamil. Mickey stiger ud af bilen med en fastelavnskølle i hånden og med fætteren Simon efter sig. Zeki modtager et dødbringende slag og erklæres dagen efter hjernedød.  

Gennem længere krydsklip mellem synsvinkel, sted og tid afdækkes karakterernes baggrundshistorier. Læseren får fortællingen om de tre unge mænd, Jamil, Simon og Mickey. Jamil overværer mordet på sin bedste ven og ekskluderes bagefter fra sin omgangskreds. Hans gamle venner mener, han bærer skylden, fordi han ikke greb ind. Simon angiver sin onkel, hvis våben han havde i bilen, mens mordet skete. Bagefter får han nedsat sin straf og kæmper for at få en tilværelse på benene på flugt fra et hårdkogt kriminelt miljø. Og Mickey svinger køllen og tænker ”Gud velsigne nogen, man kan hade så meget, at man kan lide sig selv lidt igen”. På et tidspunkt flygter han fra fængslet og trækker et spor af blod og vold efter sig. Tilsammen skabes et voldsrealitisk portræt af et socialt miljø, hvor den sociale arv og udsigtsløsheden er den enkeltes byrde at bære. 


Morten Pape mellem fiktion og virkelighed

'Guds bedste børn' er Morten Papes anden roman. Morten Pape debuterede i 2015 med romanen Planen, der falder inden for den autobiografiske genre uden skelnen mellem romanens fortæller og forfatter. Romanen beskriver Mortens opvækst i Urbanplanen på Amager i et understimuleret og lukket miljø, hvor der hersker særlige normer og regler. Med Guds bedste børn bevæger Morten Pape sig væk fra det autobiografiske og over i fiktionen. 

Dog er romanen er inspireret af en virkelig hændelse, et køllemord begået på hjørnet af Lergravsvej og Polensgade på Amager i 2008 under omstændigheder, der minder om dem, der er beskrevet i romanen. En motor for fortællingen er at afdække de rascistiske motiver for mordet, der ifølge romanen hurtigt og effektivt blev sløret af både efterforskningen og på højeste politiske niveau. Romanen dokumenterer dette med citater af Københavns Politis daværende drabschef og daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Morten Pape har desuden i et interview med DR oplyst, at han en periode kendte gerningsmanden, som var ven med hans lillebror og søn af Morten Papes fars kæreste på det tidspunkt. 

 
”Alle er bange for en araber med flyveører”

Denne ironiske udtalelse kommer fra Zeki, der er i gang med at forklare vennen Jamil, at han må kunne sætte sig i respekt, hvis han vil have pigernes opmærksomhed. Det er også Zeki, der efter en avisrunde siger til Jamil: ”Sværger Jamil. Jeg dør, hvis vi skal op ad de trapper igen, hvortil Jamil svarer: ”Det kan vi ikke. Vi ser for godt ud til at dø”. En tragisk udtalelse, der peger frem mod overfaldet en time senere. 

Romanen er fortælles i tredjeperson med synsvinkelskift mellem de tre hovedkarakterer, Jamil, Simon og Mickey. Ind imellem skifter fortællingen til en jeg-fortæller, og dele af Mickeys fortælling udfoldes som en hektisk indre monolog: 

”kæft noget lort, kæft noget pis hvis ham der gurkeren dør, men så igen, et nul til dk, tænkte jeg og gik sådan lidt ind i mig selv og sad og pillede negle og kløede mig i håret og i skridtet, der trængte til et bad, så kom den der forsvarsadvokat, standard nok, han sagde det skal nok gå, det var et uheld, og jeg spurgte, om han var død, og han sagde ikke endnu” 

Generelt er sproget i romanen holdt i en autentisk stil med elementer af slang, gadens lingo og etnisk-dansk. Sproget er råt, ”Skal du smage battet, perkersvin?”, og det matcher de voldsomme begivenheder, som udfolder sig på en bund af samfundet, der befinder sig længere nede, end flertallet kender eller har fantasi til at forestille sig. 


Morten Pape på det litterære Danmarkskort

Selvom Morten Pape med 'Guds bedste børn' har bevæget sig væk fra det autobiografiske og over i fiktionen, har han dog stadig et gennemgående fokus på det udsigtsløse liv på samfundets bund. Andre danske eksempler på danske forfattere, der skriver fortællinger fra og om underklassen, er Jonas T. Bengtsson, Dennis Gade Kofod, Kristian Bang Foss og Jonas Eika Rasmussen, der er i Lageret, huset, Marie bl.a. skildrer livet som rengøringsdame og lagerarbejder og personer uden en verden af muligheder foran sig. 

'Guds bedste børn' er et skarpt og usminket samtidsportræt, der fremviser en dansk kultur gennemsyret af raceopslitning og had mellem nye og gamle etniske grupperinger. En anden dansk forfatter, der har kulturmødet som gennemgående tema er Jesper Wung-Sung, der i slægtsromanen ”En anden gren” fortæller om danskernes første møde med den kinesiske kultur. Der er også et slægtslab med forfatterne Kim Leine og Jakob Ejersbo, der i deres værker tager fat om postkoloniale problemstillinger og danskernes fremfærd i Grønland og Afrika.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
54479913
ISBN
9788740030655
Antal sider
437

Deltag i debatten

8 indlæg
AfTina Karina Mortensen
man, 18/02/2019 - 10:43

Nu har Morten Pape spidset blyanten og er snart klar til at deltage i debatten.
Godt at se, der allerede er spørgsmål klar til ham.
Hilsen Tina

AfThomas Tiedje
fre, 15/02/2019 - 15:01

På Ishøj Bibliotek var de to læsekredse meget begejstrede for Morten Papes roman. Mange udbrød ‘fantastisk!’, adspurgt om deres umiddelbare indtryk af “Guds bedste børn”. I samme vending blev ord som forfærdelig, barsk, rystende brugt - men mest på den “gode” måde, omend nogle havde fået det “fysisk dårligt”. Læserne var tillige imponerede af Papes evne til skildre socialt belastede miljøer så autentisk, blandt andet beskrivelsen af de voldsomme svigt af bogens hovedpersoner - om det er i familien eller de sociale myndigheder. Det affødte en generel debat om socialpolitik, de stadig større forskelle på rig og fattig, om udsatte børn og unge, og det - ifølge nogle -  “danske dilemma”: at enten svigter vi de udsatte totalt eller også pakker vi dem ind i vat. I “Guds bedste børn” personificeret ved socialrådgiveren Lisa, der vil “redde verden” og inviterer Mickey med hjem til jul. Da han reagerer uventet (blotter sin penis), svigter Lisas voksne, professionelle overblik, og hun ender med at svigte Mickey fatalt. Fra da af, efter at have oplevet en flig af kærlighed og omsorg, er der kun én vej for Mickey ned i volden og selvdestruktionen.

Én af læserne syntes, at “Guds bedste børn” i sine skildringer fik bibelske og filosofiske undertoner, og citerede Strindberg: “Det er synd for menneskene”. For “Guds bedste børn” efterlader intet håb for de implicerede. Ikke mindst fordi ingen af de fire drenge - Mickey, Simon, Jamil og Zeki - har gode rollemodeller at se op til, og slet ikke fædre. Den eneste mentor er den dybt kriminelle onkel Keller. Bibliotekets læsere så også flere paralleller på tværs af drengene: Zeki og Mickey er således de “slemme drenge” med suspekte onkler, prædestineret til kriminalitet, mens Simon og Jamil begge har noget menneskeligt i sig, men lider under at blive udstødt og isoleret af deres fællesskaber med ensomhed og endnu værre skæbne til følge.

Spørgsmål til Morten Pape:

Er det rigtigt, at fordi Fogh stod på valg til NATOs generalsekretær, blevet de racistiske motiver til drabet på Amager nedtonet?

Hvad er der sket med Simon, siden han til sidst sidder i kørestol?

 

AfTina Karina Mortensen
man, 18/02/2019 - 10:59

Som svar til af Tomkin

Hej Thomas
Tak for din læseklubs kommentarer.
Tænk at skønlitteratur kan virke så kraftigt at man ligefrem får det fysisk dårligt. Det kender jeg godt fra mig selv.
I har også fat i Lisas svigt af Mickey. Måske er det værste svigt måske netop dét svigt? Som du skriver "Fra da af, efter at have oplevet en flig af kærlighed og omsorg, er der kun én vej for Mickey ned i volden og selvdestruktionen."
Mon det er værre at blive svigtet, hvis man faktsik har mærket opbakning og sympati?
Tja, det virker lidt sådan på Mickey. Eller har I andre tanker om det?

Dejligt med belæste, vidende læseklubmedlemmer som kan citere og relatere til Strindberg.
Wauw - hvor er det berigende at dele læsetanker.
Hilsen Tina
 

AfTina Karina Mortensen
tor, 07/02/2019 - 17:54

Hej Marianne
Ser frem til at se, hvad læsekreds nr 2 mener. Det kunne egentlig også være spændende at høre, hvad du synes, der skulle være skåret fra? Eller er det mon fordi, bogen simpelthen er meget barsk.
Kunne man dræbe hovedpersoner fra sin lænestol, var jeg nok blevet dømt for mord på Keller (måske også Tina, men det er lidt svært med det navn :-))
Hævn er vel også et af bogens helt store temaer?
Hilsen Tina

AfConnie Mikkelsen
fre, 15/02/2019 - 08:51

Som svar til af Tina Karina Mo…

Jeg har læst bogen i efteråret, og har derfor ikke detaljer in mente, men vil lige benytte lejligheden nu hvor forfatteren er med her, til at takke for forfatterskabet.🌞

Selv om bogen et en "mavepuster",som dit forlag meget rammende døbte den da den udkom, så er det en bog man bare ikke må opgive, også selv om den er rå og væmmelig i sin handling. 

Selv var jeg meget lang tid om at få læst den færdig, men hold op sikke en læseoplevelse.Den handling sidder i kroppen og tankerne, efter endt læsning.

Jeg er så glad for at der findes forfattere/ stemmer, der kan give et kvalificeret bud på hvordan det er på " samfundets skyggeside" , og skønt er det , at den er nået helt ind på " Borgen". Måske kommer din bog på pensum listen i folkeskolen s ældste klasser ? 

Spørgsmål til Morten Pape;

Hvordan har du det med at skrive socialrealisme ?

Og ved du hvordan det er gået med de oprindelige gerningsmænd ?

Og har du fået reaktioner fra folk i miljøet om det du har skrevet indtil nu ?

Jeg glæder mig allerede til treeren, som jeg læste på instagram at du er igang med. Held og lykke fremover, og ved du hvornår din næste bog udkommer ?

Til Tina vil jeg svare, ja - selvfølgelig 🙃 Et par raske mord fra lænestolen, men lad dem nu blive der !

Og min læseklub i Marstal er som vanligt forskudt,så ingen indlæg fra os i denne omgang.

Mange venlige hilsner fra Connie

 

AfTina Karina Mortensen
man, 18/02/2019 - 10:48

Som svar til af Connie

Ok Connie. Jeg holder mig til læsestols mord! :-)
Jeg er helt enig med dig i at skønlitteratur egner sig fantastisk i at give os kendskab til miljøer og oplevelser, vi ellers ikke ville opleve.
At få et lille kik og ikke mindst en følelse af det du kalder "samfundets skyggeside" er en gave, man blot kan tage imod som læser. Denne her bog gør ondt langt ind i sjælen.
Dejlgt du skriver med selvom din læseklub i Marstal læser forskudt med os her på Litteratursiden.
Hilsen Tina

AfTina Karina Mortensen
ons, 06/02/2019 - 11:55

Velkommen til debatten om "Guds bedste børn".
Jeg håber, I har lyst til at dele tanker. Efter endt læsning føler jeg mig stadig banket gul, blå og grøn.
En bog så fuld af psykisk og fysisk vold synes jeg er barsk at håndtere. Svigt på svigt på svigt og i lang tid med et stort håb om at tingene ville bedre sig.
Morten Pape har sagt ja til at deltage i debatten senere på måneden, så skyd endelig løs med spørgsmål til ham.

Indtil da er der et par ting, jeg har tænkt over. Måske har I nogle bud.
Hvad er det for et forhold Jamil og Zeki har? Flere gange får jeg en fornemmelse af at Jamil egentlig gerne vil ud af venskabet. Zeki er simpelthen for voldsom for ham. Det samme spejler sig i Simon og Mickeys venskab.
En anden ting jeg har tænkt over er at Lisa, Mickeys pædagog virker utradtionel i sine metoder men professionel. Hvorfor kan hun ikke håndtere Mickeys tilnærmelser juleaften. Mon hun er symbol på endnu et svigt fra samfundets side. Eller måske snarere at Mickey kan klare svigt fra samfundet, men ikke fra Lisa, som ikke "er samfundet" ?? 

"Brødrene vold har forladt bygningen"..... Velkommen til debatten :-)
Hilsen Tina

AfMarianne Träff
tor, 07/02/2019 - 14:54

Som svar til af Tina Karina Mo…

Hej Tina

Hvor er det morsomt at læse dine indspark. Vi havde vores første læsekreds i går på Ishøj Bibliotek og det var netop spejlingen af de to venskaber vi talte en del om, og  om Lisa's uprofessionelle måde at håndtere Mickey på. Jeg lover vi vender tilbage,  når vi har mødt begge læsekredse.

Men jeg må sige langt hovedparten af læserne i går var begejstret og syntes det havde været en god men hård læseoplevelse. Personligt må jeg nok indrømme at det var hård kost for mig, og at jeg højst sandsynligt ikke ville have læst den færdig hvis jeg ikke skulle. Den var simpelthen for lang, glæder mig til Lone Star ( som er lige så lang)

kh 

Marianne

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer