Bog

Af den anden verden

Af (
2017
)

Anmeldelse

Af den anden verden af Svend Åge Madsen

02 nov.17

På 534 sider skildres intet mindre end hele skabelsesberetningen og den teknologiske udvikling. En imponerende, original og krævende kraftpræstation af Svend Åge Madsen.

To vogtere, i noget der minder om en kz-lejr, indgår et væddemål om, hvad der vil ske, hvis man lader en flok mennesker, der har mistet alle erindringer og alt det, de har lært, vokse op uden tilsyn. Den ene er overbevist om, at de vil kvæle hinanden, og at det vil blive en verden i total kaos. Men han taber væddemålet, for i løbet af de cirka 60 år, historien strækker sig over, opstår et samfund som fungerer, og hvor de forskellige personer og deres efterkommere finder deres roller, lærer at arbejde sammen, og hjælpe eller modarbejde hinanden.

I lejren sker der en eksplosion med en farlig giftgas, men det lykkes en flok fanger at undslippe – og muligvis også en af vogterne. De kommer om bord på et skib og sejler, indtil de når land. I 24 kapitler, her kaldet slæt, får vi fortalt, hvad der sker med gruppen af mennesker, som i begyndelsen nærmest ikke har noget fælles sprog, I starten er der stor forvirring, men ganske langsomt begynder de at lære mange basale ting, for eksempel hvordan man opsamler vand, laver mursten af ler, hvordan man opfinder hjulet og lærer at udnytte strøm. En vigtig regel er, at man skal opføre sig ordentligt. I en periode eksperimenter de med at kunne kommunikere udelukkende ved at koncentrere sig om at udsende tanker. ”Det bliver en forbløffende omvæltning, når alle behersker tankesprog. Ingen onde bagtanker uden at de straks bliver opfanget og behandlet” Er det mon lykken, eller giver det for mange problemer, at negative tanker om andre pludselig kommer for dagen, nogen lyver og bedrager eller begærer naboens kone?

Jeg er meget imponeret over, hvordan sproget i romanen udvikler sig. I 1. slæt, hvor de flygtende nærmest ikke har noget sprog, er sætningerne korte og usammenhængende, men efterhånden som personerne ændrer sig, og deres viden om sig selv og hinanden bliver større, bliver sproget også mere udfoldet og raffineret. Svend Åge Madsen lader sine personer opfinde helt nye ord, og det er med til at underbygge fortællingen om altings skabelse. Brødurt, vindøjne, lærestund, ildrør og mange flere. Svend Åge Madsens lidt underfundige humor fornægter sig heldigvis ikke. Den kvinde, der passer telefonomstillingen, hedder for eksempel Skratduen.

’Af den anden verden’ er et stort og komplekst værk, som kræver meget af sin læser. Jeg havde problemer med at hitte rede i de mange personer, også fordi mange optræder i mange af slættene.  Men jeg blev ved, og jeg blev belønnet og beriget med en dybt original og tankevækkende roman.

 

Analyse

Madsen, Svend Åge - Af den anden verden

Sprogets og fortællingens udvikling og essens udforskes i Svend Åge Madsens eksperimenterende robinsonade, hvor ikke kun samfundet, men selve hukommelsen er ude af drift.

”Tågen. Skriget. Skrigene der opstår, ikke de kendte, vanvidsskrig. Tågen, truende, eksplosionen. Ikke det vanlige vanvid, vanvid over vanvid. Tågen der kvæler alt, tågen der suger al menneskelighed til sig. Den sure gifti-gule svovldamp der æder enhver erindring. Opslugt af tidens grådige dag.”

Sådan begynder Svend Åge Madsens mammutroman 'Af den anden verden' (2017) - med en begyndelse, der samtidig er en slutning på den verden, som hovedpersonerne kender, og alligevel netop er en begyndelse - på genopdagelsen af verden og ikke mindst sproget.

Det pointeres tit, at der er en forbindelse mellem form og indhold, mellem sproget og den fortælling, der formidles. At dette er sandt kan ses i de fleste skrevne tekster, men sjældent så tydeligt, som det er tilfældet i Madsens ambitiøse værk, hvor læseren får lov til på tætteste hold at følge en flok menneskers forvirrende opvågning og langsomme vej mod dannelsen af et samfund.

Baggrunden for fortællingen er en gaseksplosion i noget, der minder om en kz-lejr. En gruppe fanger undslipper ombord på et skib, men ikke før de selv er ramt af giftgassen, der har den egenskab, at den ødelægger hukommelsen. Som voksne nyfødte ankommer de forulykkede til et sted, som nogle tror er Mols, andre er Narragonien, mens en enkel kvinde mener, det må være Australien. Her begynder de deres 60 år lange rejse mod civilisation, hvor både sprog, samfundsstruktur og teknologi skal opfindes på ny. Denne udvikling fastholdes i en række overleverede skrifter, der i romanen kaldes slæt - og det er af disse slæt, historien formes.

Sproget

Siden antiromanen 'Besøget' (1963), der var inspireret af Kafkas modernisme og den franske ”ny roman”, har Svend Åge Madsen leget med sine teksters indhold - men i høj grad også med genrebegrebet og sproget. Denne tradition er ikke forladt i 'Af den anden verden', hvor der mere end nogen sinde eksperimenteres. Således bruges sproget ikke blot. Det genopfindes. For selv sproget mangler de erindringsløse nybyggere - og uden et sprog, intet fællesskab.

”Dengang Olioru undersøgte de knolde med hårdt tag som de meget små seksbenede laver, og Olioru talte om knoldenes hårde låg. Til dét udbrød Gulga: Hus. De to fik derved det samme ord og samme opgave.”

På elegant vis understreger Svend Åge Madsen, hvordan enighed om orddefinitioner er nødvendig for virkelig samtale - også for os civiliserede mennesker, der stadig har vores hukommelse. Men samtidig viser han, at der netop i de nødvendige distinktioner mellem begreberne ligger en iboende risiko for fordomme, opdelinger og frygt - som det formuleres allerede i afslutningen af andet slæt:

”Det er fordi der er forskel hævder Aitia med åbne øjne. Nogle af os har to hudlapper på brystet. Nogle af os har hudlapper mellem benene. (…) Vi skal ikke dele os op, advarede Piat med svævende fagter. Vi er alle sammen forskellige. Begynder vi at inddele: nogle har lyst hår, nogle har mørkt hår, er der fare for at vi glider fra hinanden.”

Med udviklingen af sproget - og kampen mod de farer, denne udvikling rummer - opstår også forskellige genrer, der udover at understrege de flygtedes kulturelle udvikling også viser læseren, at jo, genre og erkendelsesform hænger sammen. Med sine brudte, syntaktisk forenklede sætninger og enormt lille ordforråd i første slæt videregiver Madsen de flygtedes forvirring til læseren selv. Ligesom de, er vi i tvivl om, hvad der sker, for når vi ingen ord har - eller får - for de ting, der omgiver os, kan vi heller ikke til fulde erkende dem. Helt anderledes bliver erkendelsen, når vi eksempelvis når til ottende slæt, der minder om det syttende århundredes romaner, til fjortende slæt, der er skrevet som en 1800-tals brevroman eller til afslutningen, hvor vi både møder krimigenren, drejebogen og en form for digitalt netværk. Imidlertid er de forskellige slæt ikke blot en opvisning i Madsens litterære kunnen eller en anskueliggørelse af fortællekunstens udvikling, men også en illustration af fortællingens eksistentielle baggrund og tilblivelseshistoriens betydning som moralsk rettesnor, idet slættene, trods deres store forskellighed, alle har en vigtig pointe - at sproget og kunsten skal forbinde mennesker - både til fortiden og til hinanden.

Spørgsmålet om den gode civilisation

Romanens slæt viderefører ikke kun en tilblivelseshistorie, men også en specifik etik. Dette betyder imidlertid ikke, at Madsens alternative verden er et paradis. Folk lyver, snyder, stjæler, dræber og alt det andet. Alligevel gennemtrænges samfundet af den oprindelige kz-fanges Nifingers ord: Vi skal opføre os ordentligt.

Denne simple læresætning, der videregives gennem den kollektive tilblivelseshistorie, som slættene er, danner baggrund for et velfungerende samfund.

I romanens afslutning, bliver den anden verden genfundet af ”civilisationen”, der har hørt rygter om et skib, der undslap en eksplosion i en kz-lejr. Efter et møjsommeligt arbejde, hvor teksten fra de første slæt, der minder mest om det sprog, de tilkomne taler, bruges som en form for rosetta-sten, kan de to grupper kommunikere. Efterkommerne af kz-fangerne får således endelig deres egen historie - ”nærmest som et sagn der var blevet sandt.” Slutningen illustrerer således igen, at det ikke kun er teknologiens og sprogets udvikling, Svend Åge Madsen udforsker, men ligeledes hvordan sagn bliver til, og hvilken betydning historien - og historierne - har for både et samfund og det enkelte individ.

I romanens begyndelse indgik to vogtere i kz-lejren et væddemål om, hvad der ville ske, hvis man lod en flok mennesker, der havde mistet alle erindringer og kompetencer, vokse op uden tilsyn. Den ene var overbevist om, at de ville dræbe hinanden og at verden ville blive grundlæggende kaotisk - en forestilling der bl.a. kendes fra William Goldings 'Fluernes herre' (1960). Denne vagt taber, hvilket ikke kun understreges af, at flygtningenes efterkommere på mange områder har nået et højere stade end civilisationen selv - fx med tanketale, men ligeledes af reaktionen, da ”civilisationen” tilbyder at tage flygtninges efterkommere med tilbage:

”Hvad gjorde du?

Blokerede for deres (civilisationens udsendte) hukommelse. Når de kommer hjem vil de overhovedet ikke huske deres ophold hos os.

Hvorfor gjorde du det?

Det må du da kunne tænke dig til. Hvis de først kom hjem og udbredte sig om os og vores opholdssted, ville vi ikke få fred. Det ville vække et postyr af den anden verden.”

Kilder, links og centrale værker

09 jan.18

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
53501508
ISBN
9788702246889
Antal sider
544

Tema

Deltag i debatten

9 indlæg
AfBirgit Borum
tir, 20/03/2018 - 07:53

Hvor blev vi udfordret - både af omfanget , handling og persongalleri!!!

Hvilken spændende ide at lave en roman om menneskenes udvikling på 60 år, men det var svært for os at holde rede på alle personerne, opfindelserne og tiden!

Jo mere vi diskuterede bogen, jo mere fascineretde blev vi af den og alle opfindelserne.

Grundloven: " Man skal opføre sig ordentligt" , går igennem hele bogen og viser, at med det livs/samfundsgrundlag kan man leve i fred og lave udvikling!

Bogen egner sig godt til læsekreds læsning, vi hart haft så meget at tale om og så mange tråde at udrede.

Mht. navnene, hvad ligger til grund for navnende- er der et bestemt system?

tor, 15/03/2018 - 09:43

Summen af SÅM

I Fredericia havde vi en god snak om bogen, selvom det ikke var alle, der havde en god læseoplevelse.

Flere i gruppen fik ikke færdiggjort bogen, og de fleste havde store udfordringer med at læse den. Bemærkninger som ”en tung bog”, ”drøj at komme igennem”, ”for konstrueret”, ”meget forvirrende” var der flere, der kunne nikke genkendende til.

Men, som nævnt, så havde vi  alligevel vi en god snak i romanklubben. De fleste var enige om at selve udgangspunktet var virkelig spændende: hvad sker der, når en gruppe mennesker mister hukommelsen og skal bygge et samfund op fra bunden? Virkelig god præmis.

Også selve baggrunden med lejren og Vogterne var spændende at få opklaret. Hvordan det præcist var foregået får vi nærmere forklaret i 11.slæt, som var et vigtigt og godt kapitel. Vi forventede dog at det ville blive uddybet yderligere senere i bogen, hvilket aldrig rigtig skete. Det savnede vi lidt.

Bogens præmis og den måde civilisationen bliver udfoldet på, sætter gang i tankerne hos læseren. Man kommer til at tænke over den måde vi selv er (og har) indrettet (os) på. Det er en stor kvalitet ved bogen, at den sætter gang i disse filosofiske overvejelser. Nogen havde dog ønsket sig at samfundet i bogen havde undgået klasseforskelle. Når du nu havde muligheden, Svend? :)

Det gav dog anledning til en god debat i klubben om, hvad det er, der skaber disse økonomiske og symbolske forskelle mellem os mennesker.

Enkelte slæt skilte sig ud fra andre og føltes mere vedkommende, især når der blev gået i dybden med visse af personerne, men generelt savnede vi at lære personerne bedre at kende. Det bliver svært med alle de karakterer, som måske er en af grundende til at vi havde svært ved at engagere os følelsesmæssigt i bogen. Vi oplevede at det mere blev en slags tour de force i SÅM’s krøllede ideer, en ganske intellektuelt imponerende rejse, men hvor vi som læsere manglede en eller anden form for følelsesmæssig forbindelse. Der havde det muligvis hjulpet med færre personer og måske større udfoldelse af enkeltes historier.

Grundlæggende var vi alle meget imponeret over det store tankearbejde, der ligger bag bogen og hele meta-delen ved bogen. Vi talte om, at det er et slags katalog over de mange forskellige genrer, som SÅM tidligere har berørt og at flere af ideerne stammer fra tidligere bøger (tankeoverførsel osv.) og som her bliver brugt i nye sammenhænge. På den måde kan bogen velsagtens bruges som en god introduktion til SÅM’s forfatterskab? Hvis man altså har den standhaftighed og mentale råstyrke, som denne bog kræver.

Med venlig hilsen,

Michael

tir, 13/03/2018 - 14:46

Phew! De to DR Læseklubber på Ishøj Bibliotek og også bibliotekets litteraturformidlere synes, at Af den anden verden har været noget af udfordring! Både fordi romanen er lang, men især fordi dens mange eksperimenter med sprog og genrer gør, at den er ganske krævende at læse. Det var da heller ikke alle vores 33 læseklubmedlemmer, der fik læst romanen til ende. Heldigvis valgte de fleste alligevel at møde op til vores læseklubmøder, og her oplevede mange, at bogen åbnede  sig og blev langt mere interessant og vedkommende, når man fik lejlighed til at tale om den. 

Inden vores læseklubmøder sendte vi fra biblioteket en mail ud til vores læseklubmedlemmer, hvor vi anbefalede at læse Fjerde slæt: Sui og Yai og Sekstende slæt: Hvordan et eventyr bliver til, hvis man var gået i stå i læsningen.

Til vores to læseklubmøder lyttede vi i fællesskab til en podcast, hvor Cecilie Frøkjær taler med Svend Åge Madsen om Af den anden verden (ligger på Jyllands-Postens hjemmeside under podcasts), ligesom vi så en lille film om Svend Åge Madsen lavet af forlaget Gyldendal i forbindelse med hans 50 års forfatterjubilæum i 2013. (Kan søges frem på YouTube). Det fungerede fint som en introduktion. Der var dog også nogle, der hellere ville have haft mere tid til at diskutere romanen.

Læsestrategier
Det viste sig, at vi havde læst bogen på forskellige måder og at vores læsestrategi havde betydning for, hvad vi syntes om Af den anden verden. Nogle var blevet skuffede og frustrerede, fordi de gerne ville have helt styr på persongalleriet og savnede en rød tråd fx i form af én stor og fælles fortælling, som man kender det fra mere traditionelt opbyggede romaner. Andre havde læst bogen i et hurtigt flow og havde måske endda sprunget lidt frem og tilbage mellem de forskellige slæt. Sidstnævnte var især optaget af bogens moralske dilemmaer og filosofiske perspektiver. Flere havde slet ikke læst bogen som en roman, men mere som en filosofisk tekst. 

Livets store spørgsmål
Af den anden verden gav alt i alt anledning til at tale om mange forskellige ting: Hvad betyder sprog og fortællinger for vores identitet? Hvad er vi og hvad kan vi, hvis vi ingen hukommelse har? Hvad vil det sige, at være et menneske? Og så videre. Vi talte også en del om hvad det vil sige, at være et ordentligt menneske, ligesom vi diskuterede flygtningestrømme, kultursammenstød og kønsforskelle. 

Referencer
Af den anden verden fik os til at tænke på mange andre bøger fx Bibelen, Homer: Odysseen, Daniel Defoe: Robinson Crusoe, Jean M. Auel: Hulebjørnens klan, William Golding: Fluernes herre og Thomas Moore: Utopia – for blot at nævne nogle. Og filmene Abernes planet og Den blå lagune (Fjerde slæt: Sui og Yai). 

Det bedste – og det værste 
Det værste var for nogle, at de følte sig hægtet af, blandt andet fordi de ikke kunne få styr på bogens store persongalleri. Det var frustrerende, at personernes navne gjorde, at man ikke umiddelbart kunne afkode om det det var han- eller hunkøn.  Der var også mange, der savnede at komme tættere på personerne. Der var ret stor enighed om, at romanen var for lang. Derudover blev der også kommenteret på bogens bagsidetekst, som måske ikke helt hænger sammen med bogens reelle indhold. 

Heldigvis er der også meget godt at sige om Af den anden verden: Det bedste er, at den sætter gang i så mange overvejelser. Mange var glade for humoren og de sjove finurligheder, der heldigvis også dukkede op indimellem fx beskrivelserne af lortedammen og den hoppende kænguru.

Der var også en del, der syntes det var godt at blive udfordret til at læse en bog, de aldrig selv ville være faldet over.  

 

Spørgsmål til Svend Åge Madsen
* Har du selv fundet på ordet ’slæt’ – eller indeholder det en skjult reference?

* Hvorfor er Af den anden verden inddelt i netop 24 slæt?    

* Er der bestemte bøger (eller andet) du blev inspireret af, da du skrev Af den anden verden?
  
* Hvorfor tror Sejr, at han er Stam? Er deres tankeoverførsel gået for vidt? Er han blevet skizofren? 

Anne Munch Terkelsen/Ishøj bibliotek

 

AfJakob Poulsen
man, 12/03/2018 - 15:52

Fra fantastisk historie til spild af tid

Sjældent oplever vi i DR Romanklubben en bog, der i den grad deler vandene. Uanset om man havde læst bogen til ende eller ej, havde alle en kommentar til og mening om ”Af den anden verden”.

Alle var enige om, at det var noget af en bedrift, at Svend Aage Madsen har skrevet en så gennemført og original roman, der er konstant tro mod sit sprog og indhold. Her bliver gærdet klatret over, hvor det er højest!  Ingen kom let igennem bogen, nogle måtte give op, på trods af at navne og gentagelser eller rettere: på grund af gentagende gentagelser, der reperteres i slæt efter slæt.

Hvem er de i den anden verden?

Der blev diskuteret, hvorvidt gruppen af fanger var undsluppet eller bevidst placeret i Australien, som i et led af et eksperiment. Blev de glemt (eftersøgt) eller skjult overvåget?

Der var meget tale om gruppens kollektive bevidsthed: de har nok fået slettet deres hukommelse, men er der alligevel noget ubevidst, der gør (navnlig efter det 4. ”syndefalds-slæt”), at de kan komprimere 1000 års teknologisk udvikling til ca. 60 år? Og pudsigt nok bliver alt det, vi kender, genopfundet!

Der var også tale om magtfordelingen, hvor en lille kreds af ”fremstående” personligheder (fx Nifinger, Gulga, Piat) definerer, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt og måske bestemmer, hvilke slæt, der skal være tilgængelige.

Slættene

Netop slættene (som i gammelt dansk kan betyde at indvæve bindetråde), var en spændende diskussion. Slættene bruges til at efterrationalisere og driver befolkningens historie, skabertrang og kollektive viden frem til et klimaks, hvor de kan læse hinandens tanker.

Vi diskuterede med udgangspunkt i at kollektivets evne til telepatere/læse hinandens tanker, at det var en kritik af internettets overflod af information og deling af identiteter. I bogen er de telepatiske evner højdepunktet af deres teknologiudvikling, men samtidig en trussel mod menneskeheden og ikke mindst Slættene, som får historien, folkets mytologi, til at hænge sammen. Man kunne også læse den som et indlæg til fx flygtningekrisen.

Og så videre…

Vi diskuterede ivrigt og besluttede at stille Svend Aage Madsen disse spørgsmål, vi håber han har lyst til at svare:

  1. Bogen peger i mange retninger mod aktuelle problemer og kunne være en kommentar til f.eks. konflikter i verden, flygtningepolitik, teknologiudvikling, identitet(løshed), tro og religion eller endog sundhed (demens). Hvad var din bevæggrund for at skrive ”Af den anden verden”?
  2. Hvorfor er der ikke flere Slæt efter ”Annas liste”?  - Vi gætter på, at samfundet enten har opnået det ideelle samfund, eller gennemsigtigheden atter er ”vendt tilbage” og udslettet al fornuft – eller er historien nået til dags dato?!
  3. Du bruger stort set kønsneutrale navne. Hvorfor?
  4. En anmelder i Kristeligt Dagblad hævder, at du har skævet til William Goldings ”Fluernes Herre”. Vi var dog enige om, at ”Af den anden verden” er langt mere positiv og optimistisk, ja, en utopi a la Thomas Moores ”Utopia” (set indefra): Har du haft en bog eller bøger i baghovedet, da du skrev romanen?

Med venlig hilsen

AfJørgen Dissing Nørgaard
tir, 06/03/2018 - 11:25

Dejligt med en debat om en god tyk bog, der virkelig har mange aspekter og dybe undersøgelser i sig!

Som inspiration til Svend Åge Madsens store forfatterskab vil jeg henlede opmærksomheden på en række podcast han har lavet sammen med akkurator.dk.

Serien hedder "Scener fra Aarhus" og består af elleve forskellige podcasts, hvor Svend Åge Madsen skildrer sin fødeby gennem sin egen litterære praksis.

Find alle elleve scener her: www.akkurator.dk/portfolio_page/scener-fra-aarhus/

Der er virkelig tale om en godtepose!

AfConnie Mikkelsen
lør, 10/03/2018 - 15:52

Som svar til af Jørgen Dissing…

Hej alle på siden, og ekstra hej til forfatteren selv Svend Åge Madsen. 

Vi er jo mange  der har stor respekt for dit meget omfattende forfatterskab, og personligt glæder jeg mig til at gå i gang med månedens bog, som af forskellige grunde først debateres i vores læseklub på Ærø til April..

Det er jo en ordentlig mursten vi alle skal ombord i , så det er rigtig dejligt at vi har en påskeferie før vi skal mødes til snak. Jeg syntes dit forfatterskab er spændende  men også meget krævende af os som læsere, så jeg vil læse din bog i små bidder. 

??

Jeg vil nu lige benytte mig af at du er med  her i marts, og vil gerne have svar på følgende -

Hvordan fandt du på de mange finurlige navne på de medvirkende i bogen, og hvordan kan personerne huske deres navne når de har mistet hukommelsen?

Og - hvorfor kalder du kapitlerne "slæt " ?

Vinder det gode altid over det onde i dine bøger  og vil dit menneskesyn at det også er sådan i virkelighedens verden ?

Venlig hilsen Connie Mikkelsen 

AfErling Lykke
tor, 01/03/2018 - 14:02

Vi skriver marts 2018 fra og med i dag, og det betyder, at en ny bog i kredsen af nominerede til DR Romanprisen er til debat. I marts gælder således Svend Åge Madsens roman "Af den anden verden". Jeg glæder mig til at læse alle jeres kommentarer og spørgsmål. Og det glæder mig også at kunne fortælle, at Svend Åge Madsen har sagt ja til at deltage. Så der er ingen undskyldning for ikke at dele jeres oplevelser af bogen med de mange andre, der også er i gang med den.

God læselyst og god debat

Jeres tovholder

Erling Lykke

 

AfInge Marie Moritzen
søn, 08/04/2018 - 17:51

Som svar til af erlinglykke

At kalde min henvendelse et svar er direkte forkert, men det er nærmest for at rette det direkte til dig som tovholder. Hvor kan man se SÅM deltagelse i debatten i denne gruppe, er svarene sendt dirkete på de enkelte spørgeres mail? 

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer