Bog

Vingeslag

Af (
2015
)

Anmeldelse

Vingeslag af Shadi Angelina Bazeghi

Det er ofte en blandet fornøjelse for mig at læse digte.

Blandet fornøjelse fordi jeg ofte befinder mig i en situation, hvor jeg har svært ved at forstå og fortolke digtene, men jeg ved ikke om det skyldes at jeg har svært ved at læse indenad eller om det er fordi forfatteren ofte har tendens til at skrive i et sprog, der er for kringlet for min hjerne.

Forfatteren Shadi Angeline Bazeghi har med digtsamlingen “Vingeslag” udgivet sin første bog, og jeg synes i det store hele, at hun har formået at skrive en ganske fornuftig samling af digte, der dog har en svag tendens til gentagelse af visse sætninger – uden at det står ganske klart for mig hvorfor forfatteren har valgt disse gentagelser.

Flere af digtene virker selvbiografiske idet nogle af digtene handler om at opleve og overleve krigslignende tilstande (Bazeghi er født i Iran og har måske oplevet grimme ting), andre af digtene handler om hvordan en yngre kvinde oplever et parforhold, der ikke fungerer optimalt (det er der sikkert mange af os, der har oplevet). Derudover er der digte, der handler om fodbold, og det var en sand overraskelse for mig, at læse disse digte, det er ikke hver dag kvinder skriver om en så mandsdomineret sportsgren som fodbold.

Der er flere digte, der er ganske fine indholdsmæssigt, de er overbevisende selvom de også er grumme fortællinger om den menneskelige grimhed, som der desværre også eksisterer på vores ellers skønne planet.

Digtene om fodbold var jeg ikke fjantet med. De falder for meget ud emnemæssigt i forhold til de øvrige digte, og digtene om fodbold havde også (i min optik) en væsentlig ringere sproglig og indholdsmæssig kvalitet end digtene, der handler om menneskelige relationer.

Konklusionen er, at digtene i “Vingeslag” har en meget forskellig kvalitet, og derfor lander jeg på den middelmådige bedømmelse 3 stjerner. Bogen var ikke decideret dårlig, men den var heller ikke fremragende. Jeg tror, at jeg om 3 måneder vil have glemt stort set alle digte i “Vingeslag”, ganske enkelt fordi de fleste digte ikke kom ind under huden på mig.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
51888898
ISBN
9788702176889
Antal sider
95

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer