Bog

Vinden ind ad døren

Af (
2016
)

Anmeldelse

Vinden ind ad døren af Kristian Leth

”Vinden ind ad døren” er digteren Kristian Leths fjerde digtsamling, der udkom tidligere i 2016. Denne anmelder indrømmer gerne, at have haft meget store forventninger til ”Vinden ind ad døren”, for jeg synes hans tidligere digtsamling ”Før og efter videnskab” var ganske fremragende.

Desværre synes jeg ikke, at ”Vinden ind ad døren” levede helt op til mine forventninger, digtene var ganske enkelt for dunkle og anderledes til min smag.

Digtene i ”Vinden ind ad døren” er noget længere end digtene i forfatterens tidligere værker – faktisk så lange, at det godt kan gå hen og blive for meget af det gode. Digtene søger at give svar på nogle af livets store spørgsmål og det virker som om forfatteren har brugt digtene som et værktøj til at analysere sig selv – og så virker forfatteren temmelig optaget at bruge sin viden om mytologi i sine digte (det nåede aldrig at gå op for mig hvorfor forfatteren synes mytologi hører til i en digtsamling).

For mig fungerede kombinationen af digte/mytologi ikke, jeg synes digtene virkede lidt selvoptagede og for anderledes til denne anmelders smag. Med andre ord synes jeg egentlig ikke, at digtene i ”Vinden ind ad døren” var særligt vellykkede, men de er heller ikke decideret forfærdelige. De er bare forglemmelige og dybest set digte, der ikke gjorde noget væsen af sig – og digtene gjorde dermed heller ikke indtryk på denne anmelder.

Jeg lander på en middelmådig vurdering for digtene i ”Vinden ind ad døren”. Jeg er ikke helt skarp på hvad forfatteren egentlig vil med denne digtsamling, jeg synes ikke om konceptet med at inddrage mytologi i digte og jeg synes generelt set, at digtene var en anelse for lange – så derfor en lunken anmeldelse herfra og en opfordring til at læse forfatterens øvrige digtsamlinger før man anskaffer sig ”Vinden ind ad døren”.

Bogdetaljer

Forlag
Gladiator
Faustnummer
52419565
ISBN
9788793128392
Antal sider
64

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer