Bog

Vergils død

Af (
2006
)

Anmeldelse

Vergils død af Herman Broch

17 okt.06

Hermann Brochs modernistiske klassiker om kunstens fortræffelighed og dens bagside er endelig på dansk.

Vergils død' er en ordentlig mundfuld – en svær og til tider utilgængelig roman, hvor du på næsten 400 tætskrevne sider skal holde koncentrationen intakt. Romanen finder sted i de sidste 18 timer af den romerske digter Vergils liv. Vergil bruger sine sidste stunder på at reflektere over sit liv og sin kunst, blandt andet sammen med kejser Augustus med hvem han diskuterer sine litterære værker.

I Brochs komplekse roman er dødslejet rammen om Vergils frustrationer over sine værker specielt Æneiden, som han faktisk ønsker brændt efter sin død. Han mener, at han i sin iver efter at skabe skønhed har forfalsket virkeligheden, og dermed forbrudt sig på sin egen etik. Vergil finder dog slutteligt ro i sin skæbne og accepterer tingenes tilstand. Samtidig efterlader han en vision og et portræt om en civilisation og dens mennesker.

'Vergils død' udkom i 1945 – først på engelsk og senere på året på tysk via et forlag i Schweiz. Broch begyndte at skrive romanen i 1938, da han var interneret i en koncentrationslejr og færdiggjorde bogen i USA 7 år senere. Forfatteren arbejdede efter ankomsten i USA utrætteligt for at forbedre vilkårene for jøder i Europa – disse anstrengelser var medvirkende til hans tidlige død i 1951, 64 år gammel.

Hermann Broch benytter sig, akkurat som sit store forbillede James Joyce, via et kompleks sprogbrug, af mange litterære henvisninger og antydninger samt ikke mindst af "stream of consciousness"-teknikken. Dette gør at læsningen 'Vergils død' til en prøvelse og udfordring.

Men hold ud - frugten af dine anstrengelser kan mærkes med det samme, da du slipper bogen med en længsel efter mere af samme kaliber.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Jon Høyer
Faustnummer
26427169
ISBN
9788702035148
Antal sider
439

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer