Bog

Verdenskort

Af (
2018
)

Anmeldelse

Verdenskort: en rejse gennem historien af Thomas Reinertsen Berg

29 jan.19

Spændende fagbog om kortlægningens historie fra stenaldermenneskets første symboler til modige opdagelsesrejsende og vor tids højteknologiske udvikling med Google Earth.

Thomas Reinertsen Berg er journalist og forfatter. I 2017 modtog ’Verdenskort’ Brageprisen for bedste norske fagbog, hvilket er er fuld fortjent, for denne imponerende bog er lidt af et mesterværk.

Lige fra de første tider har mennesket søgt at kortlægge alt fra veje, byer, floder og lande til hele verdensdele på farlige ekspeditioner og opdagelsesrejser. De gamle kort var baseret på faktuel viden, men også på forestillingen om hvordan verden så ud, der hvor mennesket endnu ikke havde været.

I dag hjælper den højteknologiske udvikling os til at finde vej og få overblik over verden. Med et hurtigt opslag på telefonen kan vi nemt bevæge os fra én destination til en anden eller planlægge og udforske et ukendt rejsemål. Med ét har vi ikke længere brug for fysiske kort til at finde vej, men kan læne os op ad navigationssystemer, der forsyner os med input fra rummets satellitter.

Netop derfor er en bog som denne pludselig blevet meget mere interessant, fordi den giver os en fornyet respekt for og genvækker interessen for gamle tiders visionære geografer og modige opdagelsesrejsende, der lagde de første sten på vejen til kartografiens udvikling. Thomas Reinertsen Berg supplerer historiefortællingen med et flot billedmateriale over bl.a. de første middelalderlige verdenskort, ’mappa mundi’.

Disse kort er ikke blot et imponerende syn, de vidner også om overgangen fra et geocentrisk verdenssyn med Jorden som centrum, til et heliocentrisk verdenssyn med Solen i centrum. Med tidernes skifte mister den katolske kirke gradvist sin magt og må vige for videnskaben, der bryder vejen for, at land- og søkort kan blive mere og mere akkurate og detaljerede.

’Verdenskort: en rejse gennem historien’ fortæller om såvel den nordiske som den internationale korthistorie og er en fascinerede og yderst fagligt velfunderet kortlægning af kartografiens spændende historie.

Bogdetaljer

Secondary title
en rejse gennem historien
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Randi Bjerre Høfring
Faustnummer
55107106
ISBN
9788711903551
Antal sider
351

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer