Bog

Vandmærket

Af (
1996
)

Anmeldelse

Uddrag - af novellen 'Som englene flyver'

Uddrag - af novellen 'Som englene flyver' skrevet af Naja Marie Aidt


Uddrag af novellen 'Som englene flyver'
fra novellesamlingen Vandmærket

Alle pigerne var vilde med Creepy, han var så grim og så sød og så hård ved os i kisten, og det elskede vi også, for det var som om vanviddet løftede os helt op til Gud, når vi lå under stjernerne, nøgne på det kølige satin, og lod os splitte ad. Af Creepys voldsomme, desperate stød og hans skarpe negles vold, der trak røde spor hen over huden. Creepy elskede kun Plexus, men han behøvede os. Det sagde han. Han sagde at vi var hans dukker, og kendte ikke forskel på vores navne. Men vi var alligevel navnløse den vinter, så det spillede ingen rolle.

Creepy, derimod, han havde sit navn, sit værelse og han havde Plexus. Han havde oven i købet, som den eneste af os, et job. Han lavede gummimasker til horrorfilm og var så eftertragtet, at han også leverede til udlandet. Pengene han tjente var for det meste kridhvide, og han tjente godt. For han tog så mange baner han havde lyst til, og det var ikke så få igen. Til gengæld var han ikke nærig, når det kom til at dele goderne; man kunne altid være sikker på et ordentligt sus, hvis man gik med Creepy i kisten. Vi var virkelig ret vilde med ham.

Om aftenen og om natten tonsede høj, høj musik ud af højttalerne og fik væggene til at ryste. Vi rystede også selv, vi dansede og dansede og bankede vores hoveder mod hinandens klingende isser.

Vores næser var tørre og irritable af at snuse til himlen. Vores kønsdele var fulde af små rifter og sår, for vi lagde kokainen direkte på dem, og jeg må tilstå det virker. Som supplement til den egentlige rus. Håndjern og lænkers utålmodige raslen voksede ud af mørket, når musikken var forstummet, korte, dirrende skrig brød morgenens stilhed. Kors blev flået af deres kæder og efterlod mærker på dunkende halse. Vi bed hinanden til blods.

Det var da foråret nærmede sig med sit skarpe lys. Til sidst var synet og lugten af blod det eneste der løftede os højt nok op. Og vi ville jo så gerne flyve. Vingerne groede næsten ud på vores rygge når tænder og små, skarpe knive mærkede os for hinanden. Lod os mærke.

Jeg spejlede mig mens jeg skrabede fine baner af sne sammen med rystende hænder, og følte mig meget smuk og usårlig. Jeg kiggede op på Creepy. Han sad og betragtede mig i tusmørket som en sort skygge med det glatte, kronragede hoved lidt på skrå. Han smilede til mig. Jeg var virkelig ret vild med ham.

Vinteren var begyndt at opløse sig selv, tøsneen dryppede fra taget og de første knopper stod længselsfuldt svulmende fra træernes nøgne grene. Under Creepys himmel blinkede de lilla stjerner fortryllende, og eksploderede i et lyshav der fyldte hele kisten. "Du ligner en Barbiedukke der gerne vil dø" hviskede Creepy hæst og stønnende, han fastholdt mine brystvorter i et langt, skærende greb mellem sine negle. Jeg lo højt og vuggede på det polstrede satin. Jeg syntes fuglen baskede med vingerne i sin spritopløsning.

Vinteren havde unægtelig været lang, vi var så forrevne af al den kulde. ...

Romannet - 1. april 2001

 

Bogdetaljer

Secondary title
Gyldendals paperbacks
Forlag
Gyldendal
Faustnummer
21500674
ISBN
9788702015188
Antal sider
93

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer