Vampyrens pagt

Tredje del af Ulfhedin-sagaen forener på glimrende vis den spegede historie. Fantasy, action og sex i højeste potens.

Sagaen var planlagt til at skulle blive en trilogi, men selvom serien kulminerer på tilfredsstillende vis med dette bind, er der alligevel løse ender i slutningen. Måske er der flere bind på vej? Hvert af de tre bind har haft fokus på sin bestemte gruppe af de overnaturlige væsener, og denne gang er det altså blevet vampyrernes tur.

Som det kan fornemmes af teaseren har forfatteren indflettet mange elementer i sin historie, og romaner som ’Twilight-serien’ og ’Fifty Shades of Grey’ er de umiddelbare sammenligninger, men Sejrsbo har med sin historie skabt sin helt egen og spændende verden, hvor omdrejningspunktet både er de overnaturliges fjendskab mod hinanden, men også en større dagsorden, hvor det altafgørende punkt er at holde deres eksistens skjult for menneskene. Målgruppen, og det signalerer forsiderne da også, er særligt kvinder og teenagere, men gode historier fornægter sig ikke, så alle kan faktisk være med.

Begivenhederne i de to første bind har medført en skrøbelig alliance mellem heksene og varulvene, og selvom de er gamle dødsfjender, er de nu forenet i forsøget på at få ram på de vampyrer, der indtil nu har formået at holde deres eksistens skjult for alle. Emilie og Jonas er genforenet og har indsamlet beviser på, at vampyren Sebastian har brudt en række af vampyrernes love. Beviserne overdrages til Matelli-klanen, og Sebastian hidkaldes til Italien for at stå til regnskab.
Med ham tilsyneladende ude af billedet synes alt at gå i den rigtige retning, men Jonas kan ikke glemme Emilies forhold til Sebastian, og de to glider fra hinanden. Samtidig mødes heksene og Jonas familie, og nye bånd knyttes, men igen truer nye farer. Sebastian slipper uskadt ud af mødet med Matelli-klanen, og han iværksætter nu en grusom plan både for at få Emilie tilbage, men også for en gang for alle at få ram på varulvene.

Sejrbo debuterede med første bind af denne omfangsrige serie, og her efter bind tre må man konkludere, at hendes værk stadig er ganske fremragende og særdeles interessant. Historien er, selvom den indimellem skæmmes af lidt for mange ”friskfyr-agtige” replikker og beskrivelser, ganske velskrevet, og kan man leve med de mange udpenslede volds- og sexscener, får man virkelig smæk for skillingen og god underholdning. Forfatteren har præsteret en omfattende research og vel at mærke formået at indflette denne viden til et særdeles fint produkt med både ordforklaringer og runealfabet bagest i bogen.