Værelset

Et stilfærdigt portræt af Onkel J. bliver til en beskrivelse af et helt land, Vesttyskland, i denne meget velskrevne hjemstavnsroman.

…”min onkel var jordens lykkeligste menneske, som slet ikke lagde mærke til, at man gjorde grin med ham, men som altid bare kiggede forventningsfuldt ligesom en hundehvalp, man holder et kødben hen foran snuden af”

Onkel J. er fortællerens onkel, og værelset er det værelse, som onkel J. boede i i 1960’erne og 1970’erne, og som fortælleren bor i nu. Onkel J. er født med tang, og derfor hjerneskadet fra fødslen, han kender ikke til smerte og heller ikke til skyld.

Handlingen er kort fortalt: Den foregår en dag i efteråret 1969, Onkel J. står tidligt op for at tage toget fra Bad Nauheim til Frankfurt am Main, hvor han arbejder på postterminalen. I løbet af dagen ryger han cigaretter og drikker øl, måske besøger han et bordel, inden han efter fyraften tager toget tilbage. Hjemme igen er der en del ærinder, han skal sørge for, inden han endelig kan besøge sit yndlingsværtshus, Forsthaus Winterstein. Indimellem får vi fortællingen om Onkel J.s liv som barn, hvor han blev drillet og slået, om forholdet til faderen, som var så skuffet over at han ikke kunne føre familiens stenbrud videre, at han blev nødt til at slå ham med livremmen og Onkel J.s fascination af værnemagten og autoriteterne.

Er det interessant og nok til en roman? Ja i høj grad, fordi fortælleren (forfatteren) får flettet mange kommentarer ind i beskrivelsen af denne almindelige dag. I den lille by sker der mange forandringer, der bliver bygget og lavet motorvej rundt om byen. Vesttyskland er ved at rejse sig efter 2. Verdenskrig, økonomien er blevet bedre, fjernsynet bliver mere og mere almindelig, og mange har råd til bil.

Går man i kast med 'Værelset' skal man lige vænne sig til stilen, der er mange indskudte sætninger og mange gentagelser, men giv ikke op. Det er en vemodig roman om en tid, som var engang på godt og ondt, og om de mange forandringer, som er på vej.

Forandringer som vi vil høre mere om, for forfatteren fortæller, at dette er første bind i en lang familiesaga.

Jeg glæder mit til at følge familien fremover