Steinbecks spøgelse

Leif Davidsens rejse i John Steinbecks hjulspor ad ruten fra 'På rejse med Charley' har kastet nogle sympatiske og informative rejseerindringer af sig.

”Vi burde danne en forening”, siger Leif Davidsen om alle de forfattere, som han efterhånden finder ud af også er kørt afsted i Steinbecks rute i anledning af 50-året for udgivelsen af På rejse med Charley. Jeg var selv så heldig at anmelde Geert Maks USA – en rejse, og jeg kan egentlig godt se, hvorfor Davidsen finder Maks bog meget vred i sin USA-holdning. Mak bruger også krudt på at påpege, at Steinbeck ikke rapporterede hundrede procent korrekt omkring for eksempel tid og sted. Måske har Mak ret, men det er en anden historie, og kan det ikke være lige meget?

Leif Davidsen begiver sig i 2012 ud på de amerikanske veje sammen med sin kone Ulla. De har lejet en efter amerikanske forhold lille camper, og vi hører en del om, hvor hyggeligt de har det (uden tv!), mens de sidder og skriver og læser, og hvor elendige Wi-Fi-forbindelserne er de allerfleste steder. Ganske som i Dostojevskijs sidste rejse får vi rejseskildringerne godt blandet op med personlige associationer og nyttige og interessante facts.

Davidsens personlige forhold til djøffernes sprog og samfundsholdning, til velfærd, til den skandinaviske model og frihed på amerikansk får vi præsenteret, ligesom han forklarer, at han ikke går ind for genreopdeling af litteratur. Der er god, og så er der dårlig litteratur! Ikke nogen banebrydende observation, men meget tiltalende. Det er også lidt interessant at høre hans idéer om, at dagbladendes stadige jagt på nye platforme og iver efter at levere underholdning til de unge læsere er en af de grundlæggende årsager til avisbranchens problemer. De kunne for eksempel i stedet satse mere på gode skribenter.

Naturligvis har bogen en hyggelig, småsludrende stil, men det er jo også derfor, man som læser føler sig godt underholdt. Samtidig fyldes der på med observationer af, hvor skralt det egentlig står til i det amerikanske samfund, hvor stor forskel der er mellem top og bund, og hvor stor forskel der også kan være på måden, gæster bliver modtaget. Derfor gør Davidsen et forholdsvis stort nummer ud af at skildre sit besøg på et værksted, hvor camperens uinteressante tekniske småfejl bliver klaret. Her er et eksempel på det korte men givende møde med et interessant menneske.

En af dagbladsanmelderne gav sin anmeldelse den ironiske overskrift ”På roadtrip gennem USA med onkel Leif” og påpegede, at der er alt for mange pligtskyldigt ophobede facts. Jeg er ikke enig i det pligtskyldige og overhovedet ikke i onkel Leif-etiketten. Jeg befandt mig i gode og kompetente hænder på tur på onkel Leifs bagsæde.