Bog

Slutspil

Af (
1989
)

Anmeldelse

Slutspil af Stephen King

“Slutspil” står for mig som en af de allerbedste King romaner, og trods tykkelsen er det nok den roman, jeg har læst flest gange – og som jeg med garanti vil læse mange gange endnu. Ikke mindst fordi personerne virker så virkelige og kommer så tæt på læseren.

Ved en fejl slipper en dødsens farlig virus ud fra et amerikansk militærlaboratorium, og selvom hele anlægget burde lukke ned automatisk, lykkes det en af de ansatte på basen at stikke af sammen med sin familien. De når ikke langt, men dog langt nok til at smitte en række mennesker, de møder, og med en dødelighed på næsten 100% tager det ikke lang tid, før det meste af jordens befolkning er døde.

Romanen følger en række forskellige personer, som tilfældigt overlever Captain Trips, og som herefter skal forsøge at overleve i en helt ny verden. Nogen drager til Boulder Colorado, hvor de samler sig om den gamle sorte kvinde moder Abagail, andre tager til Las Vegas og samler sig om Randall Flagg. Og nu starter en ny kamp om de overlevendes sjæle.

“Slutspil” er en fantastisk velskrevet apokalyptisk fortælling, som både skræmmer og fascinerer. King formår både at holde fast i den store historie, men også at fortælle mange små historier som virkelig underbygger gruen, fx Sam Taubers skæbne. Sam er 5½ år og overlever Captain Trips som den eneste i byen. I chok lykkes det ham at overleve flere dage – til han falder i en brønd og dør af sult og dehydrering. Hans historie betyder ikke noget i det store billede, men den viser lige nøjagtig, hvor grum og ubarmhjertig den nye verden er. 

Og grum er “Slutspil”, men på en fantastisk måde. "Slutspil" er også kommet i en uforkortet udgave med titlen “Opgøret”, og er desuden blevet filmatiseret af Mick Garris til tv i 1994 med titlen "The Stand".

Bogdetaljer

Forlag
Bogfabrikken
Faustnummer
06899110
ISBN
9788772971032
Antal sider
215

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer