Bog

Skyggefugl

Af (
2014
)

Anmeldelse

Skyggefugl af Tina Sakura Bestle

Skyggefugl er en klassisk ”ud og hjem” fortælling med hang til det groteske og finurlige, der udfordrer både poetisk og faktuelt og sender (højt)læseren på en rejse af de bedre inden for genren. 

Tina Sakura Bestle har med 'Skyggefugl' gjort en klassisk ”ud og hjem” fortælling med hovedpersonen Alma (navnet har mange betydninger, én af dem er Sjæl), der udenpå er 7 år og indeni har en sjæl på 72 år. Som det nok fornemmes med hovedpersonens forskellige aldre, så blander den klassiske fortælling sig med det finurlige og til tider groteske. Alma får f.eks. en følgesvend/sjæleven i den enøjede, afdøde i formalinkonserverede kalv Lønborg, som Alma har befriet fra Zoologisk Museum.

På Alma og Lønborgs rejse til Lissabon møder vi alt fra onde mødre og gode lastbilchauffører. Vi hører om ’den store digter’, vaniljelinser, en pige låst inde i en kælder, og ikke mindst hører vi om Almas ’hvisketanker’, der viser sig, når virkeligheder og historier presser sig på, og som ledetråde sender os igennem historien for til sidst at ende hjemme igen.

'Skyggefugl' er fortællingen om den lille verden, der bliver stor og den store verden, der bliver lille. Den handler om det ” at sætte sjæle fri”, og at kunne et ellers fremmed sprog, når det viser sig at være nødvendigt. Fortællingen handler om barnlige voksne og voksne børn. Den handler om Passion (med stort P) både hos børn og hos voksne, om at rejse ud og komme hjem igen, klogere på verden og sig selv.

Hvis man er modig og med hang til det finurlige og groteske, og gerne vil udfordre sig selv og dem man læser op for, så er 'Skyggefugl' en bog for de tænksomme børn og deres voksne, der er i hvert fald rigeligt stof til eftertanke.

Det fantastiske forsidebillede, hvor Alma cyklende på den røde cykel holdende den enøjede kalv i favnen, er af Anna Jacobina Jacobsen, der nebenbei bemerkt også har illustreret børnenes ulandskalender fra 2014 Tidsrejsen og opdateret Jullerup færgebys kalender.

 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
51377796
Graphic
Anna Jacobina Jacobsen
ISBN
9788702158519
Antal sider
159

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer