Bog

Sin city - ind i helvede

Af (
2008
)

Anmeldelse

Sin City – ind i helvede af Frank Miller

Handel med organer og modbydelige eksperimenter er på dagsordenen i 7. bind af Sin city sagaen

Frank Miller tegnede den allerførste Sin City-historie helt tilbage i 1991. Det hårdkogte film noir miljø har siden fået mange fans, og med "Sin City – ind i helvede" er det blevet til 7 samlede bind.

Wallace redder Ester en aften, da hun forsøger at begå selvmord. Han fascineres voldsomt af hende, så da hun bliver kidnappet, gør han alt for at finde frem til hende igen, selvom han ikke ved andet om hende, end at hun hedder Ester.

Politiet er som sædvanlig ikke til nogen hjælp i Sin City, men heldigvis er Wallace ikke en ordinær "hippie-bøsserøv", og han finder efterhånden frem til en skjult organisation styret af the Colonel, som sælger både organer, babyer og kvinder. Men kan han stille noget op - ene mand?

Tegnestilen i Sin City-serien er rå og holdt i sort/hvide stregtegninger. Den gængse opbygning med lige mange billedrammer på alle siderne bryder Miller fuldstændigt og leverer i stedet enkle og samtidig meget voldsomme billeder. Få figurer får tilført farve, som f.eks. Delia, der har lysende blå øjne. Disse få farveglimt er yderst effektfulde og tilfører historien ekstra kraft.

Man kan sagtens læse albummene hver for sig, men læser man dem i rækkefølge, får man et større indblik i det komplekse Sin City univers.

Der er allerede lavet en film over tegneserien med titlen "Sin City" instrueret af Frank Miller sammen med Robert Rodriquez, og rygterne siger, at der kommer en film mere i 2010 ligeledes instrueret af de to.

Indtil da kan jeg kun opfordre til at læse hele serien, som trods sin barske og til dels trøstesløse tone er fantastisk underholdende.

Bogdetaljer

Forlag
G. Floy Studio
Oversætter
Steffen P. Maarup
Faustnummer
27504507
ISBN
9788791630521
Antal sider
300

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer